- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
216

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Jens Paludan-Müller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216

jens paludan-müller

(1914)

I Mindeaaret for 1864 har Historikeren Caspar
Paludan-Müllers Dattersønner med stor Omhu udgivet et af denne
fortjente Mand efterladt Haandskrift om hans ved Sankelmark
faldne Søn. Det er et Mindeskrift, som genkalder
Personligheder af en Støbning, der nutildags er saare sjælden.

Det er halvhundred Aar siden, at Jens Paludan-Müller døde
26aarig; hans Skikkelse staar endnu lyslevende for dem, som
kendte ham og omgikkes ham; men det er vanskeligt at
forestille sig. hvorledes han vilde have tilpasset sig til de Tider,
som fulgte, i Fald han havde faaet Lov at fortsætte sit Liv.
Daarligt passede hans aandelige Stejlhed til den følgende
Tidsalders Udviklingshistorie i godt som i slet. Smidighed vilde
han i ethvert Tilfælde ikke have vist.

Man kunde ikke se en mere myndig Personlighed end
Caspar Paludan-Müller. Han indgød sine Nærmeste en med
Skræk blandet Ærefrygt uden dog nogen Sinde at være barsk.
Hans svære Skikkelse med det mægtige Hoved og de tykke
Bryn var ikke blot en Rektors, men en Herskers. Den
Tunghørhed, der var arvelig i Slægten, bidrog, ved at isolere ham,
til at forøge hans Selvstændighed, Selvraadighed og Selvtillid.
Han dyrkede Avtoriteter og var selv en Avtoritet. Vel at
mærke en kritisk Avtoritet. Som Historiker tog han med
Forkærlighed Spørgsmaal, der syntes én Gang for alle at have
fundet deres Svar, op til ny Prøvelse, og Resultaterne, han
kom til, var altid prægede af hans Personlighed, derfor
stundom sære eller paradoxale, men i Reglen underbyggede
med den solideste kildekritiske Kundskab.

Man kunde ikke træffe en mere ejendommelig Studerende
end denne Mands eneste Søn, Jens Paludan-Muller. Som
Yngling var han allerede Mand. Han var høj med svære
Lemmer, over hvilke han kun ufuldkomment var Herre; han
havde sort Haar, svære, sorte Øjenbryn og et kraftigt
groende stort sort Skæg, som det sjældent ses paa en Student.
Han holdt sig noget foroverbøjet, hans Hoved var ikke stort,
men med store, betydelige Træk. Om hans Karaktér har
Julius Lange, hans Fætter og Ven, sagt det træffende Ord:
Den havde en meget lidenskabelig Bund og en meget kilden
Overflade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free