Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Ku Hu-Ming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Samfund, har været Frygten for Gud og Frygten for Loven.
Frygt forudsætter, af Magten bruges.
For at vedligeholde Gudsfrygten maatte Europas Folk først
underholde et stort Antal Lediggængere, som kaldtes Præster.
Dette voldte foruden andre Ulemper saa store Omkostninger,
at det blev en ulidelig Byrde for Folkeslagene. Ku
Hung-Ming opfatter naivt Reformationen og Reformationskrigene
(Trediveaarskrigen) som et Forsøg paa at blive Præsterne kvit.
Da den katolske Kirkes Præsteskab, som holdt Folkene i
Ave ved at indprente dem Frygt for Gud, var blevet styrtet,
prøvede man at opretholde den borgerlige Orden ved Frygt
for Loven; men til at indprente denne Frygt behøvede man
en anden Klasse af endnu kostbarere Lediggængere, som
kaldtes Politi og Soldater. Nu er efter Ku Hung-Mings Mening
under Verdenskrigen Evropas Folk paa Veje til at komme
under Vejr med, at Underhold af det store Soldater-Maskineri
er endnu dyrere end Underhold af det hele gejstlige
Maskineri, ruinerende dyrt. Og ligesom man under
Reformations-kampene længtes efter at blive af med Præsterne, saaledes
kommer man nu under Verdenskrigen til at længes efter at
blive af med Soldaterne. For at opretholde Ordenen maa
man da efter den kinesiske Forfatters noget barnlige
Udtryksmaade enten tage Præsterne tilbage, eller da han mener, man
har faaet nok af disses Herredømme, maa man se sig om
efter noget Nyt, en ny Religion, der kan erstatte den
Gudsfrygt, som efter hans Opfattelse er gaaet uigenkaldelig
tabt i Evropa. Der frembyder sig da intet andet end Kinas
ældgamle Visdom, det gode Medborgerskabs Religion — en
Humanitet, grundet paa Æresfølelsen, der opstiller, hvad
Englænderne kalder gentleness som Grunddyden, og den fuldendte
Gentleman som Idealet for Evropæeren, som han i
Aartusinder har været Idealet for det store Riges Beboere i Østen.
II
For det moderne Kinas betydeligste Forfatter er det
kinesiske Folk Hjertefolket. Han mener dermed, at selv i de
laveste Klasser er Raaheden langt ringere end hos de
tilsvarende Klasser i Evropa, og at i Sammenligning med
Evropæ-ernes Vilddyrs- og Rovdyrs-Tilbøjelighed viser Kinas
Befolkning den Fremmede Sympati og Hengivenhed.
Kineseren er efter hans Opfattelse ikke dyrisk, og som
ikke-dyrisk er han intelligent. Vil man alligevel hævde, at der
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
