Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Fra en Amerikarejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
med deres høje praktiske Fornuft ikke et Øjeblik tænkt paa
at sønderrive det sproglige Baand, der forbinder dem med
det uhyre britiske Rige; de har bevaret det fælles Skriftsprog,
ja den fælles Retskrivning, hvor vilkaarlig den end er, aldeles
uforandret. Ja, de har end ikke omdøbt Sproget og kaldt
det amerikansk. De trænger ikke til slige Midler for at hævde
en Selvstændighed, som ingen Magt og intet Menneske drager
i Tvivl. Og man sige ikke: De er jo ogsaa indvandrede
Englændere. Der er tyve Millioner Tyskfødte iblandt dem, ti
Millioner Negere og talrige Millioner af andre Folkeslag.
Amerikanerne er som saadanne ikke smaalige. De har et
vist Storsyn, der stundom gør Fyldest for det ikke saa stærkt
udviklede Frisind.
Forunderligt nok anser de sig selv for at være særligt
frisindede. I Nationalsangen kaldes Fristaterne næsten kælent:
Sweet land of liberty. Det maa forstaas saaledes, at de er fri
for mange Ryrder, Evropas gamle Nationer slæber paa, Hof
og Adel, Statskirke, Militarisme, Rester af Lehnstid og
Livegenskab, eller Stavnsbaand, som det endnu findes i det
ulykkelige Rusland. Men Militarismen kan indføres fra Evropa
hvad Dag det skal være, og den kræves af Uroen for Japan.
Afstanden mellem Rig og Fattig er større end i noget
evropæisk Land, ikke at tale om den mellem Hvide og Negre.
Lighed gives altsaa ikke, og Sindene er i Amerika ikke friere
end andetsteds.
Der hersker Religionsfrihed, forsaavidt Staten og Kirkerne
er adskilte. Men derfor indtager lige fuldt Religionen en
herskende Stilling. Den gør det i den borgerlige Skole,
der hver Morgen indleder Undervisningen med en Psalme,
og i det borgerlige Selskab, hvor ved Columbia Universitetet
f. Ex. et Middagsmaaltid for Professorerne og enkelte Gæster
indledes med, at en Gejstlig læser Rordbønnen — som var
man i Skotland. Der er i det amerikanske Samfund stærke
Vidnesbyrd om de engelske Nybyggeres kraftige Puritanisme.
Der findes endnu i Østen nogle Stater — vistnok fem — hvor
det den Dag i Dag under Fængselsstraf er forbudt at kysse
sin Kone om Søndagen. Paa Hotellerne i New York ligger
— som paa Hotellerne i det Calvinske Genf — ved hver Seng
en Ribel.
Der hersker saavidt skønnes i det offentlige Liv et strengt
Decorum. I Kraft af puritansk Tradition misbilliges enhver
anden Lyst end Erhvervelysten. Hos den typiske
Forretningsmand er derfor Kønslivet næsten udslukt. Kvinderne lider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
