Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Royal Society i London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
endog de fjerneste og mest afsides liggende Egne af den
beboede Jord. Jeg agtede at svare, og vilde udtrykke noget
af den Fornøjelse ved hans Veltalenhed, som fyldte mit Sind,
men saa rejste Dr. Gerothwohl sig og holdt en stor Tale til
mig, saa inderlig og hædrende, som var han en gammel Ven,
der kun ved et Tilfælde aldrig før havde været i Berøring
med mig. Saa talte den unge Herre dér, hvis Navn jeg ikke
opfattede, med formelig Begejstring, dog tillige saa sprudlende
vittigt, at det endnu klukker i os alle, naar vi mindes hans
Ord. Saa talte ikke mindre end fem andre Herrer, der
overbød hverandre i hjertelige og smigrende Henvendelser.
Hvad kan jeg svare, ene til saa mange? Det som kunde
bringe mig til at forstumme, er især, at disse Herrer til en
vis Grad alle er mine Kolleger og dog alle besjælede af
samme Overbærenhed med mine Mangler og samme
uskrømtede Velvilje overfor hvad de betegner som mine Fortrin. Det
er meget mindre vanskeligt at bevare sin Sindsro overfor de
Udbrud af Misundelse og af Had, der maskerer sig som
Overlegenhed, end det er, ikke at forvirres og forstumme
under en saadan Styrtesø af Hengivenhed og Entusiasme.
I de nordiske Lande, jeg kender bedst, er det ikke min
Vane at regne med Sympati. Jeg vilde udsætte mig for en
Fejlregning, ifald jeg gjorde det. Dér holder jeg mig i
grundig Afstand fra saakaldte Kolleger. Jeg befinder mig i
Danmark udmærket som Eneboer, og jeg finder det aandfuldt, at
Frederik II af Prøjsen i sine ældre Dage gerne underskrev
sig: Eneboeren fra Sans-Souci. Hvis det Ord Sans-Souci
har nogen Mening i en Dødeligs Mund, saa er det blot i en
Eneboers.
I England finder paa det literære Omraade en frugtbar
Samvirken Sted. Det er ikke britisk Skik, at Nogen slaar
sig op ved at overskælde og nedrakke en tidligere anerkendt
eller mere anset Kollega.
Det beroer paa, at paa Literaturens som paa andre
Omraader har Englænderen et Forbilled for Øje, han aldrig taber
af Syne, men stadigt stræber at virkeliggøre, Idealet: the
gentleman. Ordet er jo oprindeligt afledet af det franske
gentil-homme; men det dækker ikke dette. Ved at overføres til de
britiske Øer fik det franske Begreb, der stammer fra
Riddertiden, nye Væsensmærker. I Frankrig svarer Ordet
gentil-homme til en Klasse, i England betegner Ordet gentleman en
Føie- og Handlemaade. I Frankrig har Ordet et historisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
