- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
292

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Royal Society i London - Taler ved Engelske Forfatteres Fest I og II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

292

slag, der har fæstnet deres Væsen i Selvfølelse og
Selvoptagethed, saa fattes der ham til Gengæld den Mangfoldighed
af Impulser, som fremmer og udvikler Den, der i et stort
Samfund lever i stadigt Samkvem med Kaldsfæller, hvis
Samtaler beriger og hvis Indfald befrugter.

De, mine ærede Kolleger af Royal Society of Literature,
er i denne misundelsesværdige Situation, og idet jeg siger
„ Dem min følte Tak for Modtagelsen i Aften, kan jeg ikke
andet end, med et langt Livs Erfaring bag mig, ønske Dem
af Hjertet til Lykke.

taler

(paa Engelsk)

ved

Engelske Forfatteres Fest. London, 27. November 1913.

I

En Dag for mange Aar siden spurgte jeg Direktøren for
Kvægtorvet i Kjøbenhavn, hvorfor Oxekødet i Danmark aldrig
var i streng Forstand godt. Han svarede: Fordi hvad vi
kalder Oxekød Nr. 1, i Virkeligheden er Nr. 4; de tre første
Numre gaar til England og kommer overhovedet aldrig paa
Markedet her.

Jeg fik da det Indtryk, at Englænderne spiste vort bedste
Oxekød som en Slags Hævn for de Plyndrings- og
Erobringstog, som de Danske i fordums Tid foretog til England. Men
denne Kendsgerning indgød mig nogen Uvilje imod Deres
Folk, en Blanding af Misundelse og Nag.

Den næste Følelse, der opstod i mit Sind overfor
Englænderne, var Beundring. Jeg tænkte mindre paa deres
Maaltider end paa deres Bedrifter. Jeg saa, de passede paa,
allevegne at faa de bedste Stykker af Jordkloden og at de havde
underlagt sig Oceanet. Jeg forstod en Englænders Selvfølelse,
som William E. Henley har udtalt den i Versene:

Mod Øst og Vest og Nord. hvor end der paa Jord stod Slag,
som Mænd til en Fest vi foer at slaas under Viljens Flag.
Vi vandred, vi sejled, vi drog, som Støtter af Ild eller Damp,
Sønner af Viljen vi slog, vi kæmpede Viljens Kamp.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free