Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Taler ved Engelske Forfatteres Fest I og II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
udbragt for den danske Literatur, kunde jeg ønske, jeg
formaaede, at indgyde vore engelske Venner her nogen
Medfølelse med en dansk Forfatters Lod.
Hver Linje, en Englænder skriver, kan læses af nogle
Hundrede Millioner Mennesker. Naar en dansk Skribent rejser
blot to Timers Rejse Syd for Kjøbenhavn, er han udenfor
det Omraade, hvor hans Sprog forstaas.
Men for en Skribent er Sproget næsten Alt.
En femte Rangs Forfatter, som læses i sit eget Sprog, tager
let Luven fra en anden Rangs Forfatter — og anden Rang er
saare høj — som kun læses i Oversættelser. Vi Danske har
ikke havt Verdens Øre, har vel heller ikke fortjent det; men
vi er fødte Kunstnere, og vi elsker vort Sprog over alt andet.
Vi tilbringer bogstavelig vort Liv med at dyrke dette Sprog ved
at befri det for fremmede eller ildelydende Ord og give det
Farve, Rytme, Harmoni og Melodi. Vi forsøger, af hver Side
og hver Sætning eller, hvis vi er Digtere, af hver Strofe og
hvert Vers at gøre et lille kunstnerisk Hele — og saa bliver
vi oversatte — dersom vi ellers bliver oversatte. Det vil sige
at Klangfarve, Vellyd, hele Sprogets Arkitektur og al Sprogets
Musik forsvinder. En Hud trækkes af, som var Talen om
en Pølse, der skulde spises. Indholdet fyldes i en ny Hud,
som var Talen om en Pølse, der skulde stoppes.
Der gives et gammelt Sagn om Apollon og Marsyas.
Marsyas blev flaaet, fordi han var dristig nok til at ville kappes
med Apollon. Hvor stor Brøden eller Indbildskheden var,
er det vanskeligt for os at afgøre, men Straffen var i ethvert
Tilfælde aldeles barbarisk.
Hvem ved: Maaske var Brøden slet ikke saa stor. Maaske
var der ved Marsyas’ Spil paa hans simple landlige
Instrument, Rørfløjten, en naturlig Ynde, som var gaaet tabt i
Apollons mer og mer akademisk-kunstfærdige Greb i Lyrens
klassiske Strenge.
Lige meget! Engelske Læsere har hverken set en dansk
Marsyas eller en dansk Apollon uden i flaaet Tilstand. Begge
har ganske vist faaet nyt Skind, og har Forfatteren været
heldig nok til at finde og vinde en sprogkyndig og
kunstnerisk begavet Oversætter, maa han prise sin Lykke. Men det
nye Skind er dog et Overtræk, der ikke er hans egen Hud
og ikke nøje gengiver hans Skikkelses Form.
Verdensliteraturen er en mægtig Kirke. Englands Literatur
er et helt Skib i denne Kirke. Den danske er i den kun et
Kapel. Men Enhver, der har besøgt Italiens berømte Kirker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
