Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale for Sophus Michaëlis, i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
og efterhaanden nedbrudt. Det er en nydeligt fortalt Historie,
og de tre Hovedpersoner lever.
Naar Historien dog er glemt, beror det vel paa, at den
ogsaa kunde være af en anden end Michaélis. Den bærer
endnu ikke hans Særpræg. Og saaledes de øvrige
Fortællinger fra den danske Samtid, der fulgte. Gode nok, men ikke
stemplede dybt nok. Michaélis havde da allerede udgivet
Digte, der klinger rent. Men heller ikke disse Vers huskes.
De bærer Mærke af Lyrikerens Haand, men ikke af Løvens
Klo.
Dansk Hverdagsliv og danske Hverdagsmennesker var ikke
Æmner for ham. Han egner sig ikke til at male Graat i Graat,
men til at bruge alle Farver fra Sneens til Ildens. Hans
Fantasi er lige hjemme i Italien og Rusland, i Frankrig og
Ægypten, i Kina og Japan.
Jeg skulde tro, at han fik sin Indvielse, da han fra
Datidens dansk-tyske Kultur droges til Romanismen, fik den
udmærkede Mand, Kristoffer Nyrop, til Lærer og Vejleder, for
første Gang blev udsat for sydlandsk Solbrand. Da aabnedes
hans Sanser og befrugtedes hans Aand. Med ét var der en
anden Rytme i hans Prosa. Pludselig havde han Stil.
Langt borte fra Kjøbenhavn og fra Nutiden ligger Æbelø i
en Duft fra Riddertiden af Lind og Hyld, med en Klang af
Sten og Staal: Legenden om Sølver og Gro, om Vildskab,
Grumhed, Stolthed, Elskov; lutter Stil, lutter Holdning, saa
megen endog, at Gro altid kun som Søvngængerske træder
ind i Sølvers Fængsel og deler hans Leje, saa hun højligt
forbavses, da hun ad Aare opdager, at hun skal føde et Barn.
Er dette ikke lidt for megen Stil og Holdning og Dyd? Gro
er en nordisk Madonna paa sin ubesmittede 0, en Madonna
af Michaélis’s Støbning, der ikke kender til syg Religion, men
heller ikke til Synd. Nu, den, som sover, synder ikke. Men
den, som elsker, synder ikke heller. Og Michaélis kunde
havde indrømmet hende det.
Ved Læsningen af denne Ungdomsbog, der snart er tyve
Aar gammel, føler man klart, at ikke den omhyggelige og
sandhedssøgende Virkelighedsiagttagelse, ikke den
Sandhedskærlighed, for hvilken Genstanden er lige kær, om den tiltrækker
eller frastøder, inspirerer vor Ven, nej én Magt over alle:
Skønhedsdyrkelse, Skønhedsglæde. Han elsker det Skønne,
han beundrer det Sublime.
Fra nu af faar ogsaa hans Vers stærkere Farver, originalere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
