Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
Misforstaaelser der kan sættes i Omløb i vore Dage trods
Stenografien, ved Hjælp af Stenografien, begriber vi, hvad
Værd der kan tillægges Udsagn, nedskrevne 60 til 100 Aar
efter, at de skal have været ytrede. Jeg sagde i sin Tid
under en offentlig Disput i Kjøbenhavn om Mirakler: Jeg véd
ikke, hvad der menes med et Mirakel. Et Fluidum, der er
Vand, forvandles til Vin. Men dette Vin-Vand er mig saa
uforstaaeligt som en Varulv, der paa én Gang skal være Ulv
og Menneske. En katolsk Referent i Kölnische Volkszeilung
meddelte dette saaledes: »Overfor Pére Lange’s glimrende
Bevisførelse vidste hans Modstander ikke at redde sig ved andet
Middel end det at kalde Jesu berømteste Mirakler for
Varulve«. Forleden Dag i Bergen sagde jeg, som led af en stærk
Forkølelse: »Man har sammenlignet mig med en Vulkan. Den
eneste Vulkan, jeg ligner, er Dyndvulkanen Makaluba.« Det
blev i det stenografiske Referat: »Jeg er ikke Ild, kun Dynd
og Makulatur.« Paa saa usikker Grund hviler undertiden vor
Tro paa at vide Besked om Samtidens Mennesker. Hvor kan
vi da være sikre paa, at Ord, paa hvilke der bygges religiøse
Sj7stemer, men som klinger fornuftstridigt, virkelig har været
talte!
To Magter staar fjendtligt mod hinanden: Fanatisme og
Fornuft. Fanatikeré nærer et dybt Had til Fornuften.
Fornuften kræver Frihed, og dette Krav har fra min første
Ungdom lydt i mit Øre som en Fanfare, istemt af en Lurblæser
i højrødt. Faar den fornuftfjendske Reaktion Lov til uhæmmet
og udæmmet at svulme, saa kan vi tage Regnbuen ned fra
Himlen, dette Løfte om, at Syndfloden ikke skal oversvømme
os paany.
Teologerne opfatter Fornuften som den Slange, der forleder
os til at ville æde af Kundskabstræets forbudne Frugt; de vil
gerne, at Kvinden skal knuse dens Hoved. Hun gør
undertiden, ledet af dem, sit bedste. I Fornuftens Sted priser den
nyeste reaktionære Filosofi Instinktet, som jo er Kvindens
Stolthed, og hvori adskillige nu om Stunder tror at have en
bedre Vejleder end i Fornuften. Men Instinktet, som puffer
os bagfra, egner sig ikke til Fører, ikke en Gang for Kvinden,
der vel gerne anser det for ufejlbart, men altfor let glemmer,
hvor mange senere fortrudte Fejlgreb eller Fejltrin det faar
hende til at begaa. Der gives nemlig ikke blot vejledende men
falske Instinkter som det, der jager Møllet ind i Lyset eller
faar Fuglene til at flyve mod et Fyrtaarns Lanterne, saa længe
til de falder døde ved dets Fod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>