- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
324

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Minneapolis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

324

er mig faktisk her i Minneapolis og St. Paul som om Land
og Vand, Mænd og Kvinder, Amerikanere og Skandinaver
smilede mig i Møde. Allerede Skuet af Missisippi har
bevæget mit Sind, som i sin Tid det første Skue af Nilen.
Universitetets Præsident Dr. George E. Vincent, og dets
Professor i Literaturhistorie Dr. Richard Burton har nu først
sagt alt det Bedste, de vidste at sige om mig, til de
tilstedeværende Skandinaver, saa har en Norsk-Amerikaner, en
Svensk-Amerikaner og sluttelig en Dansk-Amerikaner bragt mig de
varmeste Velkomsthilsener. Alle disse behersker det engelske
Sprog langt bedre end jeg, alle har de havt Tid til forud at
overveje de hædrende Ord, de vilde sige mig, medens jeg,
der hver Dag er i en forskellig By, hver Nat er paa Rejse,
intetsteds er en Time eller blot en halv Time alene, vanskeligt
kan samle mig, især naar jeg fornemmer, man med nogen
Forventning oppebier det Øjeblik, da jeg rejser mig for at tale.

De véd alle, at med Enigheden mellem de tre skandinaviske
Nationer staar det i Europa ikke altid godt til. Der har for
ikke mange Aar siden været Øjeblikke, hvor de syntes mest
tilbøjelige til at kradse Øjnene ud af Hovedet paa hverandre.
Her, hvor de Aarsager til Misstemning, der saa hyppigt
opstaar i Europa, i de fleste Tilfælde maa siges at være faldne
bort, kan Repræsentanter for de tre Folk meget lettere mødes
og forene sig med hverandre, og, saavidt jeg kan skønne, er
det ogsaa paa den store Republiks Grund lykkedes dem at
finde hinanden og lægge hver sit Lod i Skandinavernes fælles
Vægtskaal. Vejer vi overfor henved hundrede Millioner ikke
meget hver for sig, saa er der for os des mere Grund til ikke
at lade haant om den anseligere Betydning, vi naaer ved at
optræde i Enighed og Fællesskab.

Den Enkeltes Liv er jo en flygtig og forbigaaende
Fremtoning. Det Land, hvorfra han stammer, varer Aartusinder.
Kun ved at udrette noget til Bedste for sit Land og derigennem
for Menneskeden faar den Enkelte en lidt varigere Betydning.
Det er blot et spøgefuldt Smigreri, naar man, som Præsident
Vincent, siger om en Enkelt: »He is a Dane, who is bigger
than his country.« Den Enkelte er imorgen forsvunden. En
af Talerne anførte nys Longfellows skønne Ord:

Ships that pass in the night

And speak each other in passing,

Only a signal shown, and a distant voice in the darkness;

So, on the ocean of life, we pass, and speak one another,

Only a look and a voice: — then darkness again, and a sixence.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free