Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
i saa Henseende, søger han at sætte Familien hjemme
ind i sit Forhold til ham. Han fortæller hvorledes Brandt,
da han traadte i hans Tjeneste, fornemmelig fængsledes
ved Udsigten til, efter nogle Aars Opofrelse derovre, at
kunne ledsage ham til Evropa for dér, under behageligere
ydre Forhold, at se sin Fremtid sikret som Tegner ved
den videre Udgivelse af Hulefundene. Som Forholdene
imidlertid forandrede sig for Lund selv, saaledes blev jo
Brandts Skæbne ligeledes hel forskjellig fra, hvad han
havde haabet; dog svækkedes derfor ikke hans Iver for
Sagen, saa lidt som han svigtede i sin Troskab over for
Lund; men hans Bekymring tiltog. Som tidligere anført
havde han Farnilie i Norge at sørge for, og Børnenes
Fremtid laa ham paa Sinde. Den omtalte Løn fra Viden-
skabernes Selskab af 800 Daler fordelt paa to Aar forslog
under saadanne Forhold ikke meget. Lund overførte der-
for først sin Andel samme Steds fra paa ham, og adskil-
lige Aar senere tilstod han ham endnu et meget betyde-
ligere Laan til at sætte hans Sønner i Vej med.
Netop i Anledning af denne Sum, som gik tabt ved
uheldige Spekulationer, fortæller Lund videre i et Brev fra
1860, da atter mere end sædvanlig Sygelighed har mindet
ham om, at Sandet i hans Timeglas begynder at mindske,
hvorledes Brandt anvender sin Fritid til forskjellige prak-
tiske Foretagender, i den Hensigt med det saaledes erhver-
vede at afbetale paa Gjælden til ham. Og det er som med
et Smil, han taler derom; thi den gamle Mands Godtroen-
hed og bløde Hjærte har jævnlig ført ham paa Glatis,
hvorfor det forønskede Resultat hestandig er meget fjærnt;
men hans ufortrødne Stræben og rene Hensigt rører Lund,
saa han udbryder: «Det er dog Hovedsagen, som jeg, i
den lange Tid vi have levet sammen, har havt Lejlighed nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
