Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
ning: og i 1870 eller 1871 lykkedes det endelig Provins-
præsidentens Adjudant at gjenfinde og rydde Indgangen
efter først ved et heldigt Træf at have faaet et Menneske
opspurgt, der fra sin Tjeneste paa en nærliggende Avls-
gaard som halvvoxen Dreng havde besøgt Hulen, den
Gang Lund undersøgte den. Under Foretagendet, der
var forbunden med meget Besvær og mange Udgifter,
viste det sig tillige, at den gamle, overtroiske Mand, der
i 1835 ejede den, havde ladet Aabningen tilmure, fordi
han ved den Opmærksomhed, Lund skjænkede den, havde
faaet Mistanke om, at den indeholdt Skatte, som han saa-
ledes vilde sikre sig selv. Til Beskyttelse mod enhver
mulig Overlast i Fremtiden blev den nu forsynet med et
Jærngitter.
Det her omtalte Besøg var imidlertid kun et af flere,
som Lund i Aarenes Løb modtog af rejsende, der opsøgte
ham i hans fjærne, ensomme, i og for sig interesseløse Af-
krog, selv efter at han forlængst havde opgivet enhver viden-
skabelig Virksomhed. 1 1858 kom saaledes to Schweizer-
lærde, Prof. Hauser og Dr. Clara, til Lagoa Santa for at
lære ham at kjende og høre hans Mening om Indvandrings-
spørgsmaalet, i Anledning af hvilket de berejste enkelte
Dele af det indre Brasilien. Ligeledes satte L. Agassiz
sig strax skriftlig i Forbindelse med Lund, da han i 1865
kom til Brasilien, og tre Medlemmer af sin videnskabe-
lige Stab sendte han til Lagoa Santa, den ene, Præpara-
tøren G. Sceva, endog for at opholde sig der i flere
Maaneder. Men skjønt Lund, efter de Roepstorffs Ord,
næsten til det sidste kunde være en højst livlig og inter-
essant Fortæller, ligesom han bestandig var fin og be-
hagelig i Samtale, følte han sig dog ikke altid oplagt til
at se og modtage fremmede. Prof. Reinhardt anfører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
