Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning: Sigenere Rotvælskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
ligheden var udskårne af et slags roer), og hvis besiddelse skulde
bringe held i spil. Uagtet hertug Ulrick af Wartemberg 1540
udstedte en forordning mod disse handelsmænd, der stemples som
falske kort- og tærningspillere og som montforfalskere, er tilliden
til dem endnu ikke forsvunden. Ingen drev dog et kækkere og 38
frækkere spil med deres medmenneskers uvidenhed end de såkaldte
fahrende Schiller eller scholastici vagabundi d. v. s. forløbne
skoledrenge eller studenter, der. skönt de »næppe kunde 3 latinske
ord«, kaldte sig mestere i de 7 fri kunster, og ikke lod sig dutte
af alle og en hver. Når de, iførte deres gule slag, indfandt sig i
spindestuen, undlod den hemmelighedsfulde måde, hvorpå de
fremmumlede deres trylleord og slog korsets tegn, ikke at gore et dybt
indtryk på kvinderne. Det var i Venusbjærget — hvorved vi
måske føres hen til Italien, denne »höjskole for sortekunsterue« —, 39
de havde lært den sorte kunst (magien), i kraft af hvilken de
kunde spå, vise igen, afvende trolddom og overhovedet vidste råd
for alle uråd. Særlig gottede det dem at sælge bønderne »st.
Ot-mars vinkar«, der havde den uvurderlige dyd aldrig- at kunne
drikkes tomt. Andre halvstuderte rovere greb imidlertid ind i 40
næringen, som derved ødelagdes; og efterhånden gik forgyldningen
af vore »clericuli«, som »fra at have stået i linie med
bissekræmmerne, der dog giver noget for noget, sank ned på samme trin
som de simple tiggere, der beder om lidt i guds navn«. I det
syttende hundredår »skildres vagabundi scholares eller Vaganten«
som dovne knægte, der lob om og sang for at tjæne det par
skilling, de satte over styr i kroerne. Alligevel nægtedes det ikke,
at uvæsenet, der skyldte de lærde undervisningsanstalters
mangelfulde indretning sin tilblivelse, endnu hængte sammen dermed; og
38. Crusius Annales svevici under 1544, hvor de udtrykkelig skilles
fra scholastici vagab.; Avé-Lall. 2, 268. Grimms Mythologi 2den udg. s
1153 ff. Kosegarten Wrtrb. der niederd. Sprache 1, 257.
39. Jf. epist. 46 fra Æneas Sylvius i Epistolæ et varii tractatus Pii
secundi, Lyon 1497, skrevet [mellem 1448 og 58] i anledning af en
fore-spörgsel fra en tysk astrolog (astronomus) og læge (medicus ducis Saxoniæ).
Brevet nævnes ikke i Grimms Mythol. 2den udg. s. 1230.
40. Se jærtegnet ved flytningen af den hellige Otmars lig til st.
Gallen i Historia lombardica [Legenda aurea], Nyrnb. 1476, tillæg nr. IV
slutn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>