Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
forbedeä. At sådanne personer ikke med overdreven
nidkærhed opfyldte deres pligter som den lovbefalede ordens
overholdere, er naturligt nok; adskilligt har de uden tvivl overladt til
deres underordnede eller sidestillede medhjælpere. Til den förste
klasse henregner jeg navnlig sognefogder, som jeg dog kun 16
finder nævnte en enkelt gang. Stadig tyede man derimod til
gejstligheden, især da sognepræsterne, naturligvis nærmest som med- 17
virksomme i det egenlige fattigpoliti.
Efter statsomvæltningen 1660 var det ikke mindst politivæsenet
(for så vidt man den gang var på det rene med begrebet), man
havde ondt ved at få indpasset i de øvre trin af det ny system
for den administrative arbejdsfordeling. Fra først af var »politien«
henlagt under statskollegiet; men da dette kollegium oploste sig 18
landsbyerne": reces 1536 (Kolder.-Rosenv. 4,169 nederst, snil. 167) og reces
1540 § 11.
16. Forbudsbrev mod Taterne at’ 31te maj 1589; sml. „lensmand" i
dommen 1630 blandt vedha ngene. I øvrigt er sogne- (og bonde-)
foged-institutionens oprindelse og udvikling så langt fra at være klaret ved
enten Molbechs eller Falcks til dels overvættes dristige antydninger (hin
i Fortæll. og skildr, af den danske historie 1, 480 jf. i llistor. tidsskrift
4, 470; denne i sin Ilandbuch 2, 274 og 271), at det næppe endnu med
fuld sikkerhed tor afgøres, om den nærmest må opfattes som en inden
fra — af den kommunale selvstændigheds fredede spirer — fremskudt
vækst, eller — hvad der synes mere rimeligt — som en uden fra det
kommunale samfundstra* påtrykt og indpodet kvist. Lejligheden til ydre
påvirkning lå allerede i den bekræftelsesret (ved tinglæsning o. s. v.),
øvrigheden forbeholdt sig over for de af den senere lovgivning ofte (1547—
1794) hjæmlede landsbyvedtægter (videbreve); og i et eksempel fra en
noget senere tid ser det i det mindste ud, som om godsejeren har
benyttet sin tilsynsmyndighed til i stedet for den efter omgang aarlig
skiftende grandefoged (oldermand) at sætte en bonde- eller sognefoged som
fast bestillingsmand: efterskrifterne, 1689-1730, til Iljærgegrav bylov (i
Histor. tidsskr. 4, 544 ff.) jævnførte med bylovens § 29. — Se videre i
anm. 33.
17. Reces 1537 § 16, 1558 § 62. I følge fattigforordningen af
1587 skulde lensmanden straffe præster og herredsfogder, som viste sig
forsømmelige i de dem derved pålagte hverv. Jf. i brev om Tatere i Fyn
af f 1570. Fremdeles forordn, om løsgængere i Danmark og Norge af
V 1657, (forordn. TST 1670: Danske lov 3—19—8; o s. fr.).
18. Se provisionalanordningen af Ty 1660, oversat fra tysk i Holbergs
Danmarks riges historie (ved Levin) 3, 322 (rigsdrostens kollegium)
jævnført med Joakim Gerstorffs bestalling som rigens råd, drost og præsident
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
