Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Ved mageskifte med de trende forstandere for de fattige hus-
50 arme i Kobenhavn fik kongen den 22de oktbr. 1606 »en grund
og ejgendom ved Helliggejstes hus liggendes, som nu til et tugthus
er forordnet«. Dermed blev det alvor; ti den 26de juni 1609
befalede han 36 lensmænd i Jylland, Fyn og Skåne snarest muligt
at forskikke til København så mange fore og stærke »kompaner
og orkeløse folk« (leddiggængere, lose kvindfolk og drenge, der løb
om og tryglede), som de kunde overkomme så vei i købstæderne
(dog med hjælp af borgemestere og råd) som på landsbyerne, da
han var til sinds at ville lade bruge dennom udi tugthuset udi
51 Kobenhavn.
1619 lukkedes tugthuset (ligesom universitetet) på grand af
52 pesten; og hvor vei det 1620 omtales som bestående, havde man
dog ondt ved at fil. hold på mandskabet igen. Dette erfares af en
kongelig ordre af 9de januar 1621, hvorved det pålagdes 48
lensmænd i hele det daværende kongerige Danmark at opspore og
tilbagesende omtrent 50 navngivne personer, mænd og kvinder (for
det meste fodte i købstæderne), som på adskillige steder vare
ben-’ kommen »udi forgangen år, da tugthuset her i København blev
foimedelst den store sygdom opgiven«, og som ikke atter havde
53 indfundet sig, da det blev befalet. 1621 v;t det også, at kongen
54 ligesom satte kronen på sit værk, i det han ved tugthuset anlagde
fulgte af den historiske udvikling, pi den ene side, at „tugthuset" en tid
lang kom til at danne en modsætning til „hornehuset"; på den anden
side, at snart det sidste navn (snil. siden under Kristian d. 5te) snart det
förste (sml. siden under Kristian d.6te) let kunde blive brugt som
fællesnavn for den hele kombinerede anstalt. Langebeks forklaring af
„börne-hus" (foruden som wajsenhus) som „tugthns for ulydige börn og andre
løse folk" lober også væsenlig ud på det samme som Moths af „tugthus"
(anfort i Vidensk. selsk. ordbog under dette ord 1).
50. S. r. 15, 130 f. Det rigtige anlægsår (1606-7) har jeg ellers kun
fundet i Nordisk konversationsleksikon (1, 839); jf. i Lassens saml. p& det
kngl. bibliot. De ældste „tugthusartikler" kender jeg ikke.
51. S. t. XX, 271 f.
52. Brev fra Kristian d. Ide i Schlegels Sainml. zur diin. Gesch. 2,
2, 84 (jf. 108) og i Molbechs udg. s. 71.
53. S. t. XXI. 546 ff. Om pesten se Slange s. 121 og 426. jf.
Konrad Aslaksons De dicendi et disserendi rationc i fortalen.
54. Om rigtigheden af 1621 som bornehusets aiilægiår (Hol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
