Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
solgte og afhændede kongen for sig og efterkommere til
hofapotekeren Samuel Meyer og efterkommere »vores og kronens huse
70 og fri ejendomme kaldet tugthuset«.
Foruden denne statsanstalt var der for stadens regning oprettet og
71 dreves et særlig kobenhavnsk börnehus. En aflægger af denne
kommunale plantning dukker straks efter forfatningsskiftet op ude på
72 Kristianshavn. Fremhjulpen og stettet af »kongen«, stilledes den ny
anstalt imidlertid snart under det offenliges formynderskab og brugtes
i dets interesse. Foruden som börnehus måtte også den gore
tjæneste dels som tvangsarbejdshus for arbejdsføre fattige dels
som straffested for visse arter forbrydere, navnlig af kvindekönnet
73 (spindehuset). Bornehuset, som hele anstalten kaldtes under
70. Skøde på tugthuset af §3 1650 i S. r. 22, 293-96. ff s. å.
fritoges S. M. indtil videre for „al borgerlig og bys tynge og besværing" s.
st. 500 b.
71. Wolf 573, Ar. Berntsen, 1, 17 (L. Boths København s.
259).
72. I § 20 af „artikulerne, hvorefter oldermanden med forstanderne
dennem haver at rette", (fra 1663 eller beg. af 1664? trykt i Gødes
samling) pålægges det disse, under svære bøder, efter omgang daglig at
besøge „det ny begyndte fattiges börnehus". Efter sigende var dette anlagt
i Kaje Lyckes 1661 inddragne gård. Det er da vei denne, som menes,
når kongen i sin neden nævnte forskrivning fra marts 1662 tilsiger de
fattiges direktorer skøde på „sin gård på Kristianshavn." Men blev et
sådant skøde nogen sinde udstedt? — Betegnende for
hovedstads-kommunens stilling under den ny statsordning er bl. a. en kngl. ordre af {{ 1669,
hvorved Kr. 3, beråbende sig på, at han, hans forfædre og andre havde
givet „kousiderable summer" til stadens fattige, pålægger kammerkollegio
at lade Sælands biskop, præsident, horgem. og råd i Kbhvn, gore
tilbørlig rede, rigtighed og regnskab for de til de fattige givne middeler, at de
kunde blive ordenlig administrerede og forvaltede, „manefakturerne"
også til fremtarv (S. t. XXXVIII, 807). Sml. en beretning af den svenske
resident i Beckers Samlinger 2, 283.
73. Jf. Nyerups Københavns beskriv, s 137 f. Som egenligt
börnehus tog anstalten narmest sigte på København (og købstaderne), se fo.
V 1708 I § 17 li’, (for ved i anm. 60); fo. i 1683 § 18 gælder dog også
landet. Om tiggeres og løsga;ngeres indsættelse (som forsörgelses- og
politiforanstaltning) i „bornehuset" se, foruden adskillige bestemmelser
fra Kr. d. 5tes tid vedrør. Kbhvn, reskript 1665 om sådanne fra
Roskilde (jf. ned. f. anm. 75) og fo. ? 1683 § 17 (som midlertidig udvej). Med
hensyn til spindehuset mærk indledn.til forskrivning i" 1662. 1 Danske
lov anvendes arbejde der mod kvindfolk for trolddom, visse konsforseelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
