Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7!
dere og hjæmme-skomagere. Den tilsvarende række i skattebrevene
i det tidsrum (1569-85), den fremtræder fuldstændigst, er »hver smed,
hver skomager, liver skrædder, hver muremester, hver temmermand,
hver kæltring på landsbyerne«. Forudsætter man, som man er
berettiget til, at legeringen er gået ud fra den ved recesserne
hjæm-lede tilstand, kommer »skimlerne« således til at stå ansigt til
ansigt med »kæltringerne«. Og det er næppo uforklarligt, hvorledes
man har kunnet komme til at betegne hine skindarbejdere med
• 39 dette navn. Om »kæltringernes« ekonomiske stilling lader sig
konsens". I de 3 konsumtions forordninger 1672—74 (og derefter i den
fra decb. 1700) modsættes de 6 gamle arter og væverne, med hensyn til
udredelse af folkeskat, de øvrige håndværksfolk (og bissekræmmerne) på
landet. 1 fo. J’ 1681 (1-7) er tallet af de arter håndværksfolk, som
måtte på landsbyerne bo, vokset til 10, hvoriblandt skindere ikke tindes,
og i I). 1. 3—13—23 til 11, i det skinderne er medtagne. Hvorhos bör
mærkes, at ligesom det er klart, at lovbudet ikke gennemførtes med
strænghed (jf. resk. ’i’ 1737), således holdt „proprietærerne" i deres tjæneste
også andre håndværkere end de i loven tilladte, se Stampes Erklæringer
5, 394 jf. 396. En undtagelse, hvis spire ligger langt tilbage i tiden, se (i.
I.. Badens Udkast til en historie afDanmarks ogNorges handel og næringsveje
s. 205 (sml. den i privilegier for købstæderne i Fyn af jf 1546 givne
indskrænkende fortolkning af recessens ordlyd: Aktstykker, Odense 1841 s. 3).
39. Påfaldende tankeløs og glemsom er Molbechs formodning (D.
glossar. 2, 111), at dette „skinder" d. e. skindbereder er kommet op i
slutn. af 16de eller beg. af 17de hundredår; ordet lindes endog i
hrist-jærn Pedersens af ham påråbte vokabular (under „pellio"). For ikke at
tale om senere afskrifter eller oversættelser af stadprivilegier fra midten
af det 14de hundredår, forekommer det i Avia Ripensis ved omtr. 1320
som tilnavn for en landsbymand („Eblo skinnær in Estath" udg. 1869
s. 74) og i andre grundskrifter som navn på en klasse „embedsmænd"
(1422, 1443) eller på enkelte borgere i købstæderne gennem hele det
15de hundredår, og ikke mindre i første halvdel af det 16de (haudelsfo.
af 1521, lavsfo. for Odense af fi 1549). Om skindernes med
buntmagernes beslægtede og nær forbundne håndtering se skrå for skinderne
i Køge 1541 (D. saml. 6, 365 ff.) og for dem i Malm« 1547 (Molb. D.
gloBsar. 2, 8) samt den af kongen i nærværelse af rigens råd |J 1549
stadfæstede „politi" for lavene i København (Pontopp. Orig. s. 351 ff.,
Kierulfs 3 programmer 1798-99; lavssegl bos Resen); jf.forholdet i Sverrig,
hvor „skinnare" alt nævnes ved 1325, i følge Vadstena klosterreglor (1451;
ved Lindström s. 36 og især efter de stokholmske skinderes takster fra 1546
og 1574 og deres skrå fra 1589 (Skråordningar ved Klemming s. 313 fl..
330 f., 263 ff.).’ Forbruget f. e. af skindkjortler var i hin tid betydeligt,
se Falbe Hansens konkurrence-skrift 1869 s. 133 og reces 1510 § IH om
købsted-skrædderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
