Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
For Danmarks vedkommende lader sig endelig pi flere punkter
ikke miskende et umiddelbart tryk af i Tyskland herskende
anskuelser om den personlige eller lavsbundne æresfølelses jomfrulige
pertentlighed.
For, så vidt de tarvelige efterretninger tilsteder det, at klare
sig forholdets udvikling hos os, vil det være uundgåligt at medtage
købstæderne, hvor ordningen i flere henseender knyttede sig til
eller greb ind i den på landet.
Sandsynligvis efter hollandsk monster havde Kristjærn den
anden befalet, at »udi hver købsted skulde holdes en bodel og
9 rakker», af hvilke dog nok kun den sidste var en ny person,
hvis hovedopgave synes at have været at opsamle dyre-ådsler og
anden »lugten forgivende« d. v. s. luftforpestende urenhed —
noget, hvortil forpligtelsen hidtil udelukkende havde påhvilet selve
borgerne — og udfore dem i en stor »rakkerkule«, der skulde
9. Bægge ordene er overforte fra tysk. Bødel, beslægtet med at
byde (Grimms worterbuch 2, 581 jf. [>reyers ovenna-vnte program s. XVI),
bar vistnok også hos os oprindelig haft en mildere eller videre
betydning (præoo, rådstuetja’ner), se Rosenvinges Stadsretter s. 193 og 496
med tilhørende anmærkning, sml. „bødeliet" eller „bødelhuset" d. e. det
gamle rådstuefængsel (f. e. i Ribe og Odense) endnu i 16de hundredår.
Men ved udgangen af middelalderen forbandtes dermed nærmest begrebet
af legems- og livsstraffenes fuldbyrder (jf. „Bodel" = „Scbarft’richter" et
båndskr. fra 1518 i Lappenbergs Geschichtsquellen Bremens s. 162, og
den lybske bødeltakst fra 1525 hos Hach s. 147). Kr. Pedersen i sit
vokabularium 1510 har ordet som oversættelse at carnifex, tortor og
lietor, jf. hans brug af det i Danske skrifter 1, 358 så vei som (med
Hans Mickeissen) i Matt. 18-34 og Markus 6-27 f. Som bekendt holdt
navnet sig længe ved siden af det ligeledes tyskagtige „skarpretter", der
forekommer i Fredrik d. 2dens krigsordning 1564 (T. p. a. 1. VIII, 176 a)
og i Kristian d. 4des krigsartikler 1625 (S. r. nr. 18) S 19, hvor udgaven
1644 derfor har „bødel". — Forgæves umager P. E. Mfiller (Om det
islandske sprogs vigtighed s. 151) og f. e. vidensk. selsk. ordbog sig for
at gore rakker til nordisk, hin ved at henføre det til rakk-r, stærk (?),
denne til rakki, hund. Ordet er og bliver nedertysk, og den første
betydning er vei den som spænder paa pinebænken ell. desl. Sml. Kilians
ordbog (3die udgave): „Rocke, tormentum, fidicnlæ, oquuleus: Rocker,
— tortor,–carnifex, carniticis servus; — cerdo vile et sordidum
opus exercens, cloacarius; rocken, torquere, tendere, tormentis
exprim-ere ; vile opus agere, purgare latrinas, plateas etc." Det er bekendt,
at „rakker" blev et skældsord; sml. „rakkerknægt" i Holbergs Henrik og
Pernille 1-2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
