Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
foragtet, og hvor ondt man havde ved at få den besat, end at
ting-mændene dertil måtte tage en for uærlig sag dömt mand, der oven
i kobet var særlig og varig indpræget og udpeget som sådan!
I den folgende tid lader det til, at man i købstæderne lagde
mere vind på at sikre sig bødlen ved at sörge for hans nødtørftige
udkomme. Fra 1575 af vides det, at »mestermanden« i
Helsingør nød en fast årslön, der fra 1580 til 87 udgjorde 48 mark
(regnet 2 på hver Joakimsdaler d. e. specie) årlig. Desuden fik
han særskilt betaling for hver enkelt af hans temmelig talrige og
mangfoldige forretninger, hvilket 1583 løb op til 38 mark. Dertil
kom fri bolig og foræringer ved overordenlige lejligheder. Til- 14
sammen en efter datidens værdiforhold ret klækkelig indtægt. På
landet måtte bodlen, så vidt man kan se, endnu langt senere nöjes
med sportlerne. I følge Rudkøbings tingbog lod samtlige
sognemænd i Nörreherred den 5te februar 1661 gore bekendt for
retten, at de havde kåret infester] Peder Kristensen af Klavsebolle
til i hans faders sted at være bødel udi deres herred, og at
han skulde have for at halshugge 10 mk., for at hænge 6 mk., for
at kagstryge og skære øret af 4 mk., og endelig for at stejle og
brænde eller i andre måder at henrette gives efter som sædvanligt
havde været. Men denne mand havde vistnok særlig forljæneste i
Rudkøbing. 15
Ligger der allerede i mestertitlen og i den hele hensynsfuldere
fremfærd vidnesbyrd om en begyndende udsoning mellem samfundet,
og dets straffemyndigheds sværddragere, så har det næppe været
14. Jacobsen efter Helsingørs kæmnerregnskab i I), mag. 3, 2 s. 199,
202-3, 213 om „mester Anders Ålborg" m. fl. Også vedligeholdtes
„retter-sværdet" for byens regning (Hflbertz Århus 1, 250 under 1587). — Titlen
„mester" er optagen efter tysk („Meister Hans" som fællesnavn oftere
hos Luther). Derved er tænkt på bødlen i modsætning til hans hjælpere;
jf. „der Büttelmeister und seine Kneclite" i Lybæk 1524: Ilach anf. st.
Benævnelsen „mestermand" bruges også om en håndværksmester: reces
1540 § 23 ; lignende dannelser er „frelsermand, skabermand" (P. Ileliæ,
P. Palladius; A. Arøbo; Kingo). Det blev her (og i Sverrig) bødlens
egenlige folkenavn (der f. e. bruges af Wessel). I lovsproget holdt det
sig meget længe i sammensætningen „mestermandspenge" (=
„bøddel-penge" 1698), ned. f. anm. 22.
15. P. Rasmussen Oplysninger betr. Rudkøbing købstad,. 1849,
s. 198.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
