Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 J
omslaget i den offenlige mening. Forst må nævnes
indskrænkningen af bodlernes antal. Tidligere havde upåtvivlelig de fleste
större, eller af fremmede søfolk mest hjæmsogte, købstæder deres
egne bodler, medens de mindre var sammen om en med den
tilstedende landkreds. Og på landet kan man med grund antage, at
hver hjæmtingskreds i reglen havde sin bodel. Efter 1660 sloges 18
efterhånden en slump herreder, birker og kobstæder sammen til
en art bodeldomme eller skarpretterskab; hvilket i de fleste
tilfælde vil sige, at en del »amter« med iliggende købstæder
henlagdes uuder skarpretteren i en enkelt købstad, — en inddeling,
der dog ikke gik af uden forskellige rivninger og omlægninger. I 19
kilde) og sig som tilforn at lade liruge, hvor deres hjælp kunde behøves
(S. r. 25, 494). — Efter forgæves i denne sin ny vånde at have henvendt
sig til ærkebispen, indflyede O. K. til kongen om hjælp og trøst for sig
og sine, bedende, at de måtte søge herrens bord med, og drikke af samme
kalk som, gemen mand, „på det at de ikke skulde leve som hedninger"
(Sæl. indl. 1C65 litr. A); og J° 1665 bød kongen d. Hans Svane den
ordning at gore, at „imod hannem, hans hustru og folk udi sakramentets
kommunikation ligesom med andre af hans lige udi lige tilfælde på andre
steder vorder forholdet" (S. t. XXXVII, 230 t’.).
18. Lader der sig påvise en „galgebakke" eller retterplads i hvert
af de gamle herreder? og er dette ikke snarest betydningen af de høje
ved tingstederne, der f. e. omtales af O. Nielsen Om sysselinddelingen i
Danmark s. 22 (jf. 21)? Endnu 1668 fortæller skarpretter O. Reberg,
hvorledes han „var på tinget" eller „skulde til tinge" for at benrette
[hænge] fanger. — Om forholdet i birkerne har jeg ingen oplysninger;
men i kraft af hals- og hfndsretten, eller af gårdsretten — der går igen
i grevernes privilegier 1671 § 22 slutn. — måtte vei den adelsmand, som
havde lyst, have lov at holde sig en bødel. De nyskabte lensgrever
(„kongelige rigsgrever") betragtede skarpretter-holdet som en selvfølge.
Ved resk. £ 1696 formentes det greven af Vedelsborg på grund af
misbrug; hvorimod det ved resk. af f 1738 indrømmedes greven af
Langeland, der — i anledning af resk. fj 1757 om mestermandspenge til
skarpretteren i Nyborgs og Tranekærs amter — havde beråbt sig på, at han
og hans forfædre i nogle og 60 fir (d. e. siden grevskabets oprettelse
1672) havde haft denne ret.
19. Skarpretteren i Næstved, O. Reberg, fik i jan. 1668 tilladelse
at forrette hvis hans embede vedkom over al Andvorskov og Korsør amter
med de derudi liggende købstæder (S. r. 27, 29 f.); hvortil i novbr s. å.
føjedes Vordingborg og Sorø amter samt Ilorns, Mærløse og Tudse
herreder (s. st 289 1»), og endelig i avgnst 1670 Tryggevælde, Ringsteds og
Møns amter (S. r. 28, 164 b). De 3 nævnte herreder fik han nok, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
