Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
90
magistraten i Århus 1703 »velvilligst« tilskrev mestermanden,
Kristian Sejler, i Frederits en høflig undskyldning, fordi kæmneren
ikke havde penge i kassen til straks at kunne udbetale ham hans
tilgodehavende. Men medens også almuen vænnede sig til med 28
ærbødighed at betragte, eller vei snarere med ærefrygtsfuld gysen
at se op til, den halvfremmede skarpretter, vendte den almindelige 29
fordom sig så meget des mere uforbeholdent imod natmændene,
der dog som alleroftest var landsbörnenes eget kød og blod.
Det er allerede udtalt som sandsynligt, at rakkeren stod i
tyende-forhold til bødlen eller »mestermanden«, der hos
kommunalbestyrelsen bar ansvaret og af den oppebar vederlaget også for de
forretninger, han lod udfore ved hin. Hermed stemmer det
overens, at i det mindste en skarpretter under Fredrik den tredie lod
sig give udtrykkelig bevilling også på denne gren af sin
virksomhed, nemlig Ernst Kock i Roskilde, der den 8de februar 1668 flk
nådigst bevilling på »tillige at forrette hvis hans embede vedkom
med natmesteriet o. s. v., der til hører, udi Roskilde,
Fredriks-borrig og Holbæks amter så vei som i købstæderne Roskilde, Koge 30
og Holbæk«. Og det samme er sikkert meningen med udtrykket
»skarpretters embede og andre vedkommende bestillinger« i O.
Rebergs bestallingsbrev al 24de november s. å. Rigtignok haves
også senere hen eksempel på, at en bødel tillige fungerede som eller
forte navn af »natmand«; men hvor bodelen forsvandt på grund 31
af reduktionen, var det vistnok i reglen en selvfølge, at en knægt
eller »rakker« blev tilbage for at bestride natmands-forretningerne. 32
28. Hübertz 3, 13. Sejler titles „velædel mester" og tiltales med
„han". — Århus, hvis magistrat 1664 havde købt et hus til
„skarpretterens residens" (Hübertz 2, 159 f.), blev snart igen sæde for en skarpretter
(for ved anm. 21 slutn.)
29. Sml. de i vedhængene meddelte ytringer af Sporon 1794 og al
Pentz 1805 med det udtryk af fælles dyb foragt, hvormed „bodelen" og
„rakkeren" endnu nævnes i Grevens og friherrens komedie (1—3).
30. S. r. 27, 110 b.
31. „Bøddelen sammesteds [Rudkøbing], som tillige er natmand"
Hofmans Fundationer 6, 218 (1726); ned. f. s. 102.
32. Jf. „da bødelen omsider forlod byen, blev bødelgade af knægten,
som der blev tilhage, kaldet rakkergade" Galthens Beskriv, over købst.
Ribe 1792 s. 64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
