Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om antallet af de således beskikkede eller nedarvede
natmænd er det vanskeligt at sige noget bestemt. Går man, som
antydet, ud fra deres oprindelige sammenhæng med bodlerne, matte
man som regel sætte en natmand for hvert af de omtrent 140
herreder i Nørrejylland (samt i det nordvestlige hjörne af
Senderjylland) og på uerne, hvorover fortegnelse gives af Osterscn-Vejle
(1641) og Arent Berntsen (1655). Lagde man dertil en for
hver af de omtrent 60 købstæder, der opregnes af A. Berntsen og •
i forordningen af 28de januar 1682, fik man allerede omtrent 200
natmænd, der som familiefædre vilde repræsentere omtrent 1000
personer. Hvad nu herrederne angår, mangler der ikke stedlige
kendsgærninger, som peger i denne retning. »Natmanden for
Bølling herred« nævnes 1792; en for hvert af de to morsiske herreder
-1794, og det af amtmand Ferslew s. å. for hele Tisted amt
opgivne antal af 7 til 8 natmandsfamilier passer på 1 for hvert
herred (og 1 for Tisted by). »Af faste natmandsboliger er der
fra fordums tid omtrent et i liver herred i Ringkøbing amt«
skriver amtsprovst Krarup 1817. Men lige så vist er det, at 308
reglen havde undtagelser. Halsted amt, der 1740 siges tilforn at
have haft en natmand, bestod af to herreder; ligeledes Falster,
hvorom se for ved i anm. 3. 1 henseende til købstæderne
fremgår det af øvrighedernes besvarelser af kancelliets cirkulære af 5te
juli 1794, at natmænd endnu den gang forefandtes i de allerfleste.
1717 hedder det dog: »ved Varde, Ringkøbing, Holstebro og
Lemvig og ved flere stæder findes ingen natmænd, skorstensfejere o.
s. v.« 1794 fandtes på hele Bornholm kun en natmand, der bode 37fj
trylt har noget stødende. På samme måde tales, f. e. i indledning til fo.
1791 og i vejfo. 1793 oin sognefogdens „embede", uagtet denne ikke
kunde betragtes som øvrighedsperson, men var at sætte på trin med
politibetjænte i købstæderne (Ørsteds håndbog 6, 546 ff.).
36. I hans håndskrevne „besvarelse og bemærkninger" til de mod
hans forslag om natmandsstandens forsorgelse og forædling af
amts-provstiets gejstlige gjorte indvendinger. Snil. den i § 5 givne udsigt over
natmandsfamiliernes fordeling efter herreder. — I følge Traps
Beskrivelse over Danmark, speciel del 2, 807, var de 3 sogne Dejbjærg, Skærn
og Stavning fælles om en rakker; men dennes virkekreds strakte sig
videre, se ned. f. s. 116.
37. Amtmand Lund i Lundenæs og Bövling, d. e. nuværende
Ringkøbings og en kile af Ribe, amter: Hiibertz 3, 86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
