Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
gejstlige«, udbad den sig stiftamtmandens resolution om hvad der
skulde göres. I sit svar fremhævede Sehestedt, at »den ærlige
Hans Gregersen« under alle omstændigheder havde ret til, som
værge for sin familie at fordre »sit ærlige barnebarn« dobt. Des
værre vilde så vei Sehestedt.s hustru, der ellers gærne havde båret
barnet, som han selv være fraværende den pågældende dag. Dog
skulde hans navn indføres i kirkebogen som fadder, og hans
fuldmægtig vilde som sådan mode på hans vegne; den anden fadder
havde Wissing tilbudt sig at være; som tredie mandsfadder
skulde magistraten udnævne og »uudeblivelig tilholde« en af de
eligerede borgere, såfremt ingen af disse selv tilbød sig at
fyldestgøre denne »borgerpligt«. Byens ældste lönnede jordemoder skulde
bære barnet; en anden jordemoder og, hvis ingen frivillig tilbød
sig, en dertil af magistraten beordret »skikkelig tjænestepige«
skulde møde som kvindefaddere. Honoraret til kirkebetjæntene
måtte magistraten tage af byens kasse. Derhos gjorde Sehestedt,
med nogle udfald mod den »så vei på landet som i byerne«
herskende fordom, indberetning om sagen til kancelliet, der »i alt
approberede« hans foranstaltning. 58
Også med hensyn til natmændenes jordfæstelse havde
regeringen haft lejlighed til i gærningen at godkende ordene og ånden 59
i Kristian den femtes reskript. Navnkundig er en på Langeland
172G indtruffen tildragelse. Bodlen i Klavsebølle, Boldevin
Mikkelsen Tam, der tillige var natmand, havde i en borgers hus i
Rudkøbing ihjælstukket en af sine knægte, Peder Hansen. Langt
fra »fornufteligen« straks at få det døde legeme bortbåret, for-
58 5 brevskaber fra 28de til 31te oktbr og kancelliets approbation
af 26de novbr 1791. Hverken stiftamtmanden eller magistraten (rådmand
Tolstrnp og byfoged Wissing) kendte reskriptet uden af udtoget hos Botho
1, 249.
59. Jf. resk. l’ 1769 til stiftbefalingsm. i Trondhjæms stift. I
anledning af, at brandsvendene i Trondbjæm havde vægret sig ved, som hidtil,
at begrave en natmand, befaledes: at natmænd og deres hustruer eller
börn, som døde, skulde ved vægterne eller ved brandvagten bæres til
jorden; dog skulde magistraten selv først røre ved ligets kiste samt efter
resk. 1698 følge det til graven. — Af forskellig natur er resk. } 1748:
en natmands legeme, når han for sin misgærning var henrettet, skulde
vægterne med stodderfogderne lægge i kiste, og liglavet bære til jorden:
Lybeckers Applikations-udtog, 1, 529.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
