Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
med dem; ti følgen blev, at ingen almuesperson efter den tid spiste
i mit hus ved svendebordet eller lagde sig i nogen af mine
folke-sænge.« End ikke al den list, som kvinder af natmandsstanden,
efter amtmand Hansens beretning s. å., ofte anvendte for at slippe
hemmelig ud fra deres folk, var borgen for »den« attråede held:
»det öjeblik, de røbes —■ endog efter adskillige års forlob — at
være af natmands-slægt, må de enten tilbage igen eller forrejse
hen, hvor ingen kender dem.« Den forrige natmand i Vils på
Mors, Peder Jænsens tvende sönner og hans datter ønskede at
for-tjæne deres brod som tyende hos almuen på landet; men den gamle
indgrode fordom lagde dem en uovervindelig hindring i vejen.
»Gærne vilde jeg«, ytrer i den anledning præsten Søltoft i
Vejerslev, »tage datteren, som er en ferm • pige, i tjæneste, men kan
ikke, uden at alle mine øvrige folk ere færdige at rebellere og
løbe bort af deres tjæneste. Jeg har tilbudet dem, at hun måtte
spise med min kone og mig de første dage samt sove hos min
kone; men alt dette hjælper ikke det mindste«. Sådanne mistrost- 69
ende erfaringer afholdt dog ikke andre embedsmænd fra at gore
lignende forsøg. 70
Endnu mindre var det görligt for nogen af »natmands-art« at
træde over i en stilling som landmand eller båndværksmand. 1736
androg natmand Hans Nielsen i Kolding for kongen, at »fordi
hans fader havde været natmand, havde han og måttet sig af samme
håndtering ernære, som han både i distriktet om Kolding og der
i byen, hvor han da i 7 år havde haft bopæl, havde drevet, og
opført sig skikkelig og vei; og da han havde mange börn, som til—
69. Skrivelse til amtmand Ferslew af 1794, medsendt som vedlæg
til dennes andragende af f!. „Selv torde jeg ikke af frygt for min kone
byde mig til det sidste", tilföjer præsten skælmsk. lian ønskede en
kongelig ordre „for visse, såsom husbond og præst", til at tage de
nævnte personer i tjæneste, med straffebestemmelse for de øvrige
tjænestefolk, der desårsag gjorde sig opsætsige eller gav hinanden
stikpiller.
70. Ferslew, amtm. i Dueholms, Ørum og Vestervig amter, fortæller
i sit nysnævnte andragende til kancelliet, at til at fare med det lidet
fartøj, som han for sine mange embedsrejsers skyld holdt på Limfjorden,
brugte han natmandens søn i Tisted; og at han ved sine forestillinger
og ved sin personlige nærværelse havde bragt det så vidt, at den anden
skibskarl fandt sig deri. — Sml. neden for s. 130 og i § 5 anm. 25.
––––
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
