Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
I følge en konsekvent teori, der næsten havde antaget
karakteren af en ubönherlig naturlov, drejede alt hvad der på nogen
måde vedrørte natmandsvæsenet, sig i en kreds med »uærligheden«
til midtpunkt. Heraf udsprang til sidst en anden, forbigående,
vinding for enkelte uatmandsfamilier. Så snart nemlig regeringen
begyndte med fastere hånd at gå omløberiet på klingen, måtte den
ofte komme i forlegenhed med de böin, som den stadig forefandt
i omstrejfernes følge. Tidligere hjalp man sig f. e. med at lade
il börnene indsætte i »tugthuset« med forældrene. Siden fandt man
dette upassende, og stræbte at få börnene, for vedkommende amts
regning, »udsatte« eller »indlejede«, i al fald så længe forældrene
sad fast, hos bønderfolk enten i nærheden af anholdelses- og
doms-stedet eller, for så vidt det kendtes, i fødesognet. Men ingen
overtalelser kunde bevæge en skikkelig bondemand til at modtage
et sådant barn, når det var, eller han stod i den tanke, at det var,
et natmandsbarn. Man havde da intet andet valg end at indakkordere
barnet til midlertidig forplejning hos en natmandsfamilie, der
naturligvis benyttede sig af lejligheden til at skrue betalingen op; og, hvad
der var det værste, opholdet i et sådant hus »satte en vedvarende
skamflik på disse uskyldige börn«, hvorved opnåelsen af
hoved-hensigten : deres opdragelse til agtbare medlemmer af samfundet,
forstyrredes eller vanskeliggjordes.’ De to nys under 1792 nævnte
natmands-drenge var f. e., efter flere frugtesløse forsøg på at få dem
anbragte i egnen om Lemvig, af stiftamtmanden blevne tingede i
mordet, der i dyrisk grumhed sager sin lige, så vei som om den ikke
mindre raflinert-grusomme henrettelse af den ene morder (den anden var
død, og hleven begravet af sine kammerater) se J. Lunds beretning i
Htibertz Aktst. vedk. Årh. 3, 84 f. To natmænd, fader og sön, der
havde overværet eksekutionen, brød 4 dage efter ind i et lius i Bølling
herred, hvor de skød en höjfrugtsommelig kone med kugle og hagel,
o. s. v !
73. Se f. e. to reskripter fra 1748 i Fogtm. Alf. reg. 1, 258: 2 horn
på 5 og 6 år skulde, mod en ugenlig afgift til „administrator" af 2 mk.
for hvert, hensættes i Viborg tugthus tillige med 4 omløbende tiggere,
som formedelst falske passe var dömte til arbejde der. Snil
fremgangsmåden med nogle Tatcrbörn under Kristian den 6te, neden for
i § 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
