Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Som i disse tilfælde, vil man have lagt mærke til, at også i de
allerfleste tidligere omtalte ligger skuepladsen for begivenhederne i
Jylland, og sædvanlig i sammes vestlige del eller nærmest de
nuværende Tisted og Ringkøbing amter. Var altså natmændene i
østifterne mindre udskejende i deres fremtræden, kom dette vei for
en stor del af, at de der var mere fæstede til købstæderne, hvor
kontrollen med dem var forholdsvis lettere. Dog har vi også på
øerne mødt natmænd, der var bosatte på landet (ved Adlersborg på
Sæland, jf. i Klavsebølle på Langeland og måske i Halsted amt på
Låland); og flere sådanne har der sikkerlig været. Heller ikke er
der nogen tvivl om, at omstrejfning af alskens natmandige og andre
deslige personer jo der har gået i svang indtil efter år 1800. For
Fyns vedkommende haves herom et bestemt udsagn i en
embeds-erklæring 1803 fra Odense, Skovby, Lunde og Skam herreder: »landet
plages höjlig af omvankende flokke af glarmestere og sosnidere, der
intet tilhold have, men ei nære sig ved tiggen, og gærne forene sig
med nogle skrabelige kvinder; deres afkom dannes sjælden til
arbejdsomhed«. Hvormed, foruden hvad der vil blive anført under det
sproglige, kan sammenstilles en ytring af Rohmann (født 1797 i
Svendborg): »for en 40-50 år siden var det ikke sjældent at se hele
flokke af disse natmandsfolk her i Fyn; både på gaderne i
landsbyerne og på torvene i købstæderne opsloge de deres lejr, hvorfra de
i alle retninger udsendte deres ungdom dels for at søge arbejde til
deres skærsliberbør o. s. v. dels for at tigge. Siden fattig
politiets bedre ordning forsvandt de næsten ganske fra Fyn«. Gik i
J. t. XXVI, 326 fl’. — „Bilidt, et hus" (Glenstrup sogn, Nürhald herred):
Den d. atlas 4, 410.
125. Liden vægt lægger jeg på, at Guldberg i sin plan 1793 liar
medoptaget natmændsbörn fra „andre provinser"; og endnu mindre på
svævende udtryk som Jörgensens i begynd, af hans senere omtalte skrift
fra 1815 „de, især i Jylland, under navn af natmændsfolk bekendte
omløbere". Uden for Jylland kan ej heller St. Blicher (f. 1782; gælde som
vidne; men hans anskuelse (Viborg amt 1839 s. 21), at natmændsfolk
indtil for 50 eller 60 år siden havde været udbredte over det hele danske
rige, er i det væsenlige rigtig, hvor vei hans års-og indholdsangivelse af
Colbiörnsens forordning er falsk.
126. Fyns avis 1847 nr 51. Sagtens har den gang (ved 1800), ligesom
för og senere, en livlig frem- og tilbagevandring fundet sted navnlig
mellem halvøen og Fyn; sml. i § 5 og 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
