Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
ledes kærnen af natmandsklassen udgjorde en sammenhængende og
sammenæltet masse, lader det sig ikke nægte, at forskellige frem- 1
mede bestanddele havde klæbet sig ved den eller i det ringeste
efter tyngdekraftens love droges hen imod den. Stiftsøvrigheden i
Viborg havde 1791 forestillet kancelliet, hvorledes »hele sværme
(friske karle og kvinder, som oftest usammenviede, tillige med börn)
af de såkaldede natmændsfolk, med hvilke andre løsgængere
forenede sig, strejfede landet igennem.« Og amtmand Hansen
i Ringkøbing skiiver 1792: »en stor mængde dels dovne dels
liderlige karle og kvinder associere sig daglig til natmændenes selskab,
og ere derved blevne priviligerede tiggere; ti menige mand indser,
at tiggen er tiggeres tilværelse uundværlig, og når en kuns giver
sig ud for natmand, er han vis på at få almisse, som almuen
rækker dem dels af en undskyldelig medynk dels for snart at
entled-iges fra slige personer«. Af særligt hensyn til det følgende vil jeg
fremhæve som betegnende, at det 1714 var en »natmand« og en
»skorstensfejer«, sem myrdede en soldemager; og som måske ikke
tilfældigt, at »kedelflikkere« medtoges i jagtforordningen 1732;
medens magistraten i Randers 1794 regner det med til
natmændenes forretninger, at de »agere« omløbende glarmestre og
mider-tiden blikkenslagere. Hyppig tales om »natmændsfolkenes meget
forøgede antal« (Hellfried 1792) eller om, at »natmænds-hobene
stadig tiltage« (Sehestedt 1793), så vei som om »den ej ugrundede
frygt for vold og mordbrand« fra deres side (Sehestedt og Tetens
1791); men allerede ved hundredårets begyndelse var deres tal
betydeligt i det mindste i Ringkøbing amt, hvis amtmand 1717 sigter
dem for de samme forbrydelser. Hovedsagen er vei, at først
forordningen af 18de marts 1778, dernæst den af 25de marts 1791 havde
skærpet øvrighedens blik for tiggeriets eller omstrejfningens og
løsgængeriets farlighed og forargelighed. »Adskillige fængseler ere nu
Guldberg. Jf. St. Blicher anf. st. „flir fandtes hist og her i alle egne
bosatte natmands- eller rakkerfamilier"; og sml. ned. for i § 5.
130. Hvis Larsens mening er, at ethvert berøringspunkt mangler
mellem købstedrakkerne og de jyske natmandsfolk (Saml. afli. 1, 1, 410),
kan jeg derfor ikke vaçre enig med ham. Mærk også ned. for § 5 anm.
20; samt G. L. Badens juridiske ordbog 2, 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
