Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
var førat nu så vidt fremmede, at udbyttet deraf skulde til at stå
prøve i livet. Landbokommissionen virkede fremdeles (den opløstes
1816) og satte kronen på sit storværk, for så vidt tiden antoges
moden til at bære den. Dog selv gennem denne velgörende dåd og
disse indgribende foretagender skimter man tidens tilbagegang feller
dens brist på handlekraft og virkemidler. Regeringen trak sig
efterhånden (fra 1807 af) bort fra den tidligere jævnede bane til
selvejendoms fremme blandt bondestanden, i det den hævede de de
sælgende godsejere tilståede begunstigelser, og selv bortsolgte
samlede de staten i den for landmændene ulykkelige periode 1818-26
tilfaldne godser; og den unddrog derved eftertiden et stundum hårdt
savnet fond af »frimandsånd«. På hvor mange steder blev det vei
til alvor med de i loven anbefalede vinterskoler for konfirmerede
karle og piger? og dog var noget sådant, navnlig efter datidens
forhold, et umisteligt tillæg til den tvungne skolegang. Og nu —
hvad her umiddelbar berører os — hvor liden fremgang havde det
ikke med oprettelsen af sogne- eller distrikts-arbejdshuse, der
dog, hvis ikke alt for grove misbrug skulde indsnige sig, var et
aldeles uundværligt led af fattigordningen. Vei havde regeringen
sin opmærksomhed henvendt også på denne sag; men den trivedes
så meget mindre, som den havde sine særegne vanskeligheder og
fordomme at brydes med: i købstæderne fabrikanternes egenkærlighed;
på landet, foruden almuens uvillie til at gore udlæget, selve de
fattiges modbydelighed.
1. Anordn, om almueskolevæs.på landet 1814 § 28 (foreløbigt
reglement 1806 § 25); instruktion for lærerne § 28.
2. Se f. e. kancellicirkulære af 1S03: forespørgsel til
amtmændene, hvorledes arbejdsanstalter bedst kunde indrettes i eller uden for de
i Danske lov 2—22—75 befalede fattighuse? og af V 1803 (i anledning
af straffeanstalternes påtænkte omdannelse) om oprettelsen af
forbedrings-eller tvangsarbejdsanstalter (en i hvert amt), særlig beregnede på
løsgængere og tiggere, og satte i så nöje forbindelse som muligt med
fattigvæsenet. Sml. Viborg stændertid. 1836 anden række sp. 980 [hvor 1808
er en trykfejl] og A. S. Ørsted Af mit livs og min tids historie 1, 336.—
I Penia 3 (1808) nr. 10 omhandles uldmanufakturisternes klager over tab
ved, at fattigvæsenet havde spinderier og væverier. Over en uldfabrik, der
1806 var sat i forbindelse med fattigvæsenet i Slagelse, udgav II.
Bastholm 1812 en udførlig beskrivelse til vejledning for andre købstæder. I
samme præstemands Anvisning til fattigvæsnets bestyrelse 1817, — en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
