Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
levned. Og allerede en måned efter havde han den tilfredsstillelse
t kunne indberette, at efter madding fra præsten var nysnævnte
kvinde virkelig om natten loben hort fra Svendlund, uden at nogen
vidste hvorhen. »Intet kan udrettes«, tilföjer Rosenörn, »för der
bliver Oprettet et tvangsarbejdshus for denne provins«.
End en gang ved denne tid havde Rosenörn, der viste sig lige
så ihærdig som Krarup, lejlighed til i natmandssagen at, tale et
alvorsord, der rigtignok lyder som et fortvivlelsens skrig.
Kancel-14 liet havde afkrævet amtsskoledirektionerne forslag til en
hen-sigtssvarende skoleundervisning for börn og unge mennesker blandt
de der i provinsen omløbende familier. Rosenörn svarede den 23de
januar 1820, at han havde rådfort sig derom med amtsprovsterne
Krarup og Tilemann. De vidste imidlertid intet nyt at föje til de
mange forslag om natmændsfolkenes forsörgelse og forbedring, der
formentlig var genstand for det höje kollegiums provende
overvejelse. Så længe forældrene intet fast tilholdssted havde, lod der
sig ikke gore noget alvorligt for hornenes opdragelse og
undervisning. »Dertil kommer, at armod i nærværende periode bryder ind
overalt, da næsten daglig en eller anden familie–-må opgive
alt til kreditorerne, uden at disses lovlige fordringer kunne
tilfreds-• stilles, og således stå på randen til selv at foroge omlobernes
antal«.
Kancelliherrerne fandt det ikke rådeligt på egen hånd at vove
. sig ind i den vildskov af planer og projekter, som
menneskekærlighed og tjænesteiver havde kappedes om at plante. Ørsted anså
(d. 21de februar 1821) endnu ikke »sagen om natmandsfolkene« for
j således oplyst, at kancelliet kunde gore nogen forestilling om en
endelig foranstaltning. Nu da stiftamtmands-skiftet i Viborg, hvor
I Schønheyder 1820 var kommen i stedet for Blom, havde fjærnet
f en af lians betænkeligheder ved den af Moltke foreslåede
komrnis-, sion, var han tllböjelig til at anbefale denne. Hovedsagen var at få
indrettet et eller flere arbejdshuse for losgængere. Omkostningerne
burde fordeles pa hele provinsen. Börnene måtte fratages dem, der
ej selv var istand til, eller torde betros til, at besörge deres op-
14. Kancelliskrivelsen synes at have været af V 1819; men hele
denne sag kender jeg kun af Rosenörns besvarelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
