Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Sålodes vandt man pusterum for øjeblikket og holdt sig åbent
i vande for eftertiden; ti en anden rævle, der havde lagt sig i
far-i vandet, slåp man samme gang med lethed over. En kebmand S.
I Holmark havde været så patriotisk at testamentere kongen en gård
i i Holstebro til offenligt brug; og amtmand Lorenz i Kingkobing
) (Rosenöm var 1820 bleven stiftamtmand i Århus) havde foreslået
> denne gård anvendt til tvangshus for de i amtet omstrejfende
nat-l mandsfolk. Men, spurgte Løvenskiold, hvorledes lod dette sig
for-) ene ined Moltkes og Schonheyders plan, hvorefter tugthuset
nod-r vendig skulde anlægges i Viborg? at sælge gården, og bruge
peng-i ene i Viborg vilde stride imod testamentet; et særskilt tvangshus
i i Ringkøbing amt blev for dyrt i forhold til nytten, »især da
amt-i mand Lorenz ved sin nærværelse her i byen mundtlig havde sagt
Løvenskiold, at omstrejfen af natmænd i Ringkøbing amt i den
i senere tid syntes at aftage*. Enden blev, at man lod den
ulykke-1 lige gård, hvorpå generalkommissariats-kollegiet allerede havde
j gjort afkald, gå videre til den avtoritet, hvorunder Sokvæsthuset
i sorterede!
Hvor vei Moltke 1824 fratrådte stiftamtmandskabet, vedblev
i natmandssagen at gå i sin gamle gænge, takket være, som det
i synes, først og fremmest Kås.
Ro tik man da heller ikke uden fra. Dorphs Rotvælsk
[ leksikon. Viborg 1824 (63 sider i 8), et i sit slags fortjænstfuldt
i og hos os enestående arbejde, var til dels udgivet som hjælpebog
for politiet, men vakte opsigt i den lærde verden, da Rasmus
Rask med sin sædvanlige klarhed anmældte det i Dansk
literatur-tidende s. å.
Mere umiddelbar berørtes kancelliet af Undalls forslag, som
forfatteren i en ny opskrift (fra januar 1826) med et brev af 19de
maj indhændede etatsr., politidirektør Kierulff, som sin
personlige velynder og som den mand, der havde været udsendt af kongen
for at berejse en del af Evropa, efter sigende, til dels for at göre
sig bekendt med gens d’armeriets indretning, (hvorimod
Schønheyder aldeles ikke yndede det ridende politi). Det var en stor
32. S. 613-17. Også i udlandet fandt bogen omtale (se Erslew).
Pet er denne udgave, Fr anci s que-Mi obel har nyttet i sit
Diction-aire d’Argot 1856 s. 477 (udgaveu 1837 havde han kun »et anført).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
