Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■
179
11 I maj indkom Schønheyder »seneste erklæring«, der stod på
samme standpunkt som Kierulffs forslag, og hvorover Lange ses
at have ytret sig d. 20de s. m. I juni endtes kampen mellem
Lange og Kierulf!, i det mindste tilsyneladende, ved en
våbenhvile, til hvilken hægge parter synes at have været så meget
villigere, som også Kierulf! i følge skrivelse fra en jysk retsbetjænt
indrommede muligheden af, at omstændighederne havde forandret
sig så meget fra den tid [1819?] forhandlingerne begyndte, at
overordenlige foranstaltninger mod vagabonder og natmandsfolk i
Jylland kunde undværes; og som alle var enige om, at det (som
det kom til at hedde i cirkulæret) »i særdeleshed under
konjunkturer som de daværende var af vigtighed at bruge den störst
muelig» varsomhed og økonomi, når der var spörgsmål om
udgifter for det offenlige«. Den legemlige tugtelse nævnes ikke mer;
ti når Lange nu gör påstand på, at hvis kollegiets flertal vilde, at
amtmændene, der måtte betragtes som organer for den eksekutive
magt, skulde høres også om »hoved-differencen« mellem ham og
Kjerulff, skulde sagen dernæst også forelægges höjesteret, som
talsmand for det strængt retlige princip (noget Kierulff ikke havde
det mindste imod), så tænkes herved på det vigtige
princip-spörgs-mål, der havde rejst sig: om hensættelse i arbejdshus burde, som
straf, fastsættes ved dom, eller, som
forsörgelsesforanstalt-n in g, bestemmes ved resolution (dekreteret af centralkommis-
41. Kierulff gör krav på æren for at kave fremstillet princippet med
hensyn til behandlingen af losgængere, når de første gang dømtes til
tvangsarhejde, medens Schønheyder havde udfort detaillen; et forhold,
som Lange dog ikke synes ret at ville erkende. I andre henseender
måtte overensstemmelse af sig selv indtræde mellem Kierulffs og
Schønheyder „forslag"; ti de hvilede på et og samme grundlag: den
Moltke-Schønheyderske plan fra decbr 1822, i det de bægge, efter Langes
udsagn, krævede samme udvortes betingelser: en centralkommission,
opførelse af et stort nyt lokale, afhørelse af de pågældende både af de
stedlige øvrigheder og af centralkommissionen; ligesom de bægge
udelukkende tog hensyn til løsgængere, ikke til tiggere eller „modtvillige
fattige". — Under alle omstændigheder er det mosaikagtige udseende af
kancellicirkulæret (juli 1826 =) 1835 fremkommet ved kunstig
indlægning og sammenstilling af modstående anskuelser: de
Moltke-Schønheyder—Kierulffske på den ene side og Langes på den anden. Orsted
indtog væsenlig en mæglende stilling mellem de to „chefer for det danske
justits- og politivæsen".
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
