Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
pågrebne, vilde man være i forlegenhed for plads. Vand og bred
eller fængsel på kort tid vilde desuden kun hjælpe lidt. 1835
havde han dog fattet noget lysere forhåbninger om de ældre; ti da
foreslår han (Viborger samler nr 59 for 10de maj) lettet adgang til
bosættelse, hvor de trode at kunne skaffe sig lovlig erhverv, uden at
det enkelte sogn derfor efter 3 års forlob skulde bebyrdes med
deres forsorgelse; meddelelse af begrænsede bevillinger som
glar-mestere, blikkenslagere o. s. v., samt en ikke alt for nöjeregnende
opmuntring til at indgå lovligt ægteskab; men også oprettelse af
to arbejdshuse for de genstridige. For de unge skulde oprettes
to instituter efter F ellen bergs metode; og landboer og
håndværkere ved udsatte præmier bevæges til at tage dem i tjæneste.
Alle udgifter skulde fordeles på hele Jylland.
Det er overhovedet klart, at om end Ringkøbing amt fremdeles
var et hoved-arnested for selve natmandslivet, var det dog Viborg,
der — siden Moltkes afgang —, takket være sit tugthus og sine
toneangivende mænd (Schønheyder, Undall, Dorph og Biilow), mer
og mer var blevet brændpunktet for bevægelserne og bestræbelserne
i natmandssagen. Og omstændighederne forte det med sig, at
kancelliet igen blev draget med ind i roret.
Efter at Schønheyder 1831 var kaldet til anden
virksomhed i Kobenhavn, blev Ahlefeldt Lavrvig, forhen assessor i
höjesteret, stiftamtmand og amtmand i Viborg. Sin formands
interesse for natmandsfolket tog han i arv, så vei som hans iver for
at bringe eller tvinge det til et lovbundet liv, og med det samme
at skaffe större orden og tryghed i samfundet. Men, formodelig
af andres erfaring belært om, hvor frugtesløst det var at forhandle
med kancelliet om kraftige forholdsregler i denne sag, besluttede
han en gang at handle på egen hånd, i det han den Ilte februar
1835 »over hele Viborg amt lod holde en sådan inkvisition, som ■
Danske lov 3—19—18 befaler«. De fleste af de anholdte bragtes
47. lians udtryk i indstillingen j 1835. Dette er den meget omtalte
„store jagt" (hvorom mere under næste overskrift), der første gang
omtales i Viborger samler s. å. nr 23 (i7) og 26. Redaktionen tog deraf
anledning til at anbefale en lignende „klapjagt" på — landprangerne. I
nr 28 drev en indsender på indrettelsen af et arbejdshus, i eller ved
„forbedringshuset", for omløbere o. a., på bomenes udlicitering o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
