Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
noget imod, at de foruden omstrejfere kom til at omfatte tiggere
og balstyrige almisselemmer. Men medens flere betragtede dem som
forsörgelsesanstalter, hvori indsættelsen kunde ske »på begæring af
vedkommende sognekommission ved amtets resolution« (Ahlef. L. og
Sponneck), gruedes adskillige ved tanken om, at natmandsfolk eller
løsgængere skulde kunne indsættes i en sådan anstalt uden ved
dom: det vilde stride mod »tidens ånd« (Rod) og »rokke et skönt
princip« i vor lovgivning (Jansen). Men forskelligheden træder
først ret frem ved spörgsmålet om antallet af tvangshuse.
Nogle holdt på et for hele provinsen, hvilket man så til dels å
ønskede sat i forbindelse med tugthuset; nogle foretrak et for ’l
hvert stift (efter Sponneck hvert til 80 å 100 personer), hvilke t
man da for en del tænkte sig forenede med stiflsstædernes
arbejds-huse, eller bestyrede som købstædernes faltigvæsen (d. e. væsenlig
af sognepræsten og byfogden under stiftsøvrighedens overtilsyn);
andre vilde have et tvangshus for hvert amt (efter Ahlef. L.
kunde dog 2 amter slås sammen); Müller (Løgstør) helst et for
hvert herred; og Urne (amtmand i Skanderborg) antydede, man
måske kunde nöjes med at udvide landsognenes fattighuse.
Hvorved da hele rækken er gennemløben!
With (i Bjærge og Hatting herreder) fremsendte afskrift af
en plan til et amtsarbejdshus, hvilken han for halvandet år siden
(19de februar 1834) havde indhændet sin amtmand (Hoppe i Vejle)
og der, hvor vei i flere henseender umoden og uklar, er mærkelig
både som et förste forsøg i sit slags og fordi det allerede berører
punkter, som lige til den seneste tid har været genstand for
teoretiske overvejelser og praktiske afgörelser. Han havde rejst om
for at erfare, hvilke fattige der egnede sig til optagelse i et ar-
eltvis, når de var „under 10 år og de som i fremtiden fødes"
(Casten-skiold, stiftamtm. i Ålborg), fra deres 5te til 15de år (Rod), sildigst når
1 år gamle (Lorenz). Ahlef. L. fandt det ønskeligt, om der for dem kunde
oprettes et „opfostringshus" (jf. Bülow ov. for).
64. Wölfferdt, byfoged i Ålborg, mente, at bestemte man sig for e t
tvangshus, burde det ligge i Århus.
65. Jansen, og med tvivl Claudi (Mariager), var de eneste, som holdt
på et tvangshus for natmandsfolk alene; og det snarest p& hele
rigets bekostning (i det han henviste til forordn, j’ 1685), — en dristig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
