- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
203

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

203

længe deres alder fordrede det, burde holdes til stadig skolegang,
og når de udskreves af skolen, straks anbringes i fast tjæneste,
hvormed vedkommende fattig- og skolekommission burde fore
nøjagtigt tilsyn.

Alt dette er dog kun enkelte, underordnede, led i den hele
udviklingskæde, der til sidst strakte sig hen til eller nær hen imod
det endelige mål: hin samfundsplets aftvætning. Den rensende
grundkraft lå dybere: i hele tidens fremgang i åndeligt og
legemligt velvære. De for landmanden glimrende år under Kristian den
ottende gav jordbruget et aldrig anet opsving, og krævede forøget
arbejdskraft. De rester af fordomme mod hine mennesker, som
almueskolen, — hvis fortjænester af overtroens bekæmpelse altid bör
regnes med, når talen er om at vurdere dens indflydelse, — ikke
allerede havde fået bugt med, henvejredes nu af en stadig stigende
oplysnings sol. Hertil kom endelig kommunernes udvidede
myndighed over og, med velstanden, voksende interesse for deres egne
anliggender. En af de pligter, der ved anordningen om
landkommunal-væsenet af 13de avgust 1841 pålagdes sogneforstanderskaberne, var
det netop (§ 20) at hjælpe sognefogderne med at forhindre tiggeri
og løsgængeri, og i det hele at bidrage til at fremme og
opretholde god politiorden.

Men at landloheriet ikke kunde forliges med den stedse
tiltagende indre samfundsorden, er en selvfølge. Et særligt eller
strængt bevis for det jyske natmandsvæsens gradvise aftagelse
i tiden efter de egenlige natmands-forhandlingers ophør er det dog
vanskeligt at fore; dertil er i al fald de hjælpemidler, der står til
min rådighed, hverken fyldige eller sammenhængende nok.
Betænkes det imidlertid, at det ubundne natmandsræsen, set fra den
krænkede statsmyndigheds standpunkt, netop væsenlig viser sig som
et brud på den offenlige politiordeu, så bliver det rimeligt, at
fortegnelser over dem, der har gjort sig skyldige i overtrædelse af
løsgænger- og tiggerlovgivningen, vil kunne yde os en eller anden
velkommen oplysning. Først skal jeg i så henseende betragte det

indbyrdes talforhold mellem de natmandsfolk og »andre løsgængere«,


88. Jeg minder biot om den stadige nedgang (der allerede havde
begyndt i Fredrik d. 6tes sidste regeringsår) af de almissenydendes antal,
se listerne over dc forskellige folketællinger i Statistisk tabelværk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free