Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
medfør end på grand af nogen særlig foranstaltning — omsider
virkelig indtrådte, vil det være på tiden nærmere at betragte,
Ivor-ledes selve natmandsfolkets stilling og befindende var, medens disse
forhandlinger og bestræbelser gik for sig; det vil sige: så fenge
det endnu nogenlunde stod i kraft som en samfundsstridig magt
(omtrent 1805 tü 1845).
Allerførst må jeg dog se til noget nöjere at bestemme: hvad
der forstås ved de såkaldte »natmandsfolk« (eller
»natmændsfolk»)? et spörgsmål, der, som en tænksom jysk retsbetjænt,
Jansen (herredsfoged i Rinds og Gislum herreder samt byfoged i
Hobro) allerede har sagt, ikke er så let at besvare, som man skulde
tro. Selv giver han et slående bevis på rigtigheden heraf; ti de
to bestemmelser, han — åbenbar bægge gange påvirket af
praktiskjuridiske bekvæmmeligheds-hensyn — til forskellige tid«r opstiller,
står i virkeligheden ikke i den allerbedste indbyrdes
overensstemmelse. »Natmændsfolk«, mener han 1819, »kan vei egenligen kun
kaldes de, der, som oftest selskabsvis, uden nogen sinde at have
haft fast opholdssted, strejfe landet omkring og ernære sig ved
renovation af skorstene, glarmesterarbejde, [ved] at tage huden af
heste o. desl. samt endeligen af tiggeri, uden at have gjort sig
skyldige i nogen kriminel forbrydelse«. »Under nitmændsslægten«
skriver han derimod 1835, »bör indbefattes alle, som føre et
stadigt) omstrejfende levned, — også de enkelte, som først i en ældre
alder have hengivet sig dertil, — uden at etaære sig ved andet
end tiggeri og hvad de på deres omvandriager ved deres
håndteringer kan fortjæne«. Br den förste definihon for snæver, bl. a.
for så vidt den uden indre nødvendighed har indflettet en
skyldfriheds-erklæring, der (som han selv indröm/ner) ikke engang altid
holder stik, så er den sidste for rummelig, i det den ikke alene
har ledet ham til optagelse af den her spm indskud indrykkede 1
I. Også Undall siger 1826, at natmandsfylkene kan henføres til to
afdelinger: „de der fødes af omrejsende foraldre" (hvilke han nærmest
omhandler) og „de der nedstamme fra ordentg bosatte almuesfolk, men
som af liderlighed og dovenskab slå sig ti! dem" (sml.
udvalgsbetænkningen i Viborg stændertid. 1836 2, 990 ld. Overhovedet varede det
længe, inden denne ved sin stilling til og interesse for sagen
betydningsfulde personlighed blev ret enig med sig snv om skelnemærket mellem
natmandsfolk og andre landstrygere; men netop derfor lægger jeg vægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
