Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
og underafdelinger af nyttige håndfærdigheder. Piere forretninger
var ofte samlede på en hand. Hertil er sigtet for ved s. 223,
)0.r> og dette er meningen af Sponnecks ytring: »natmændsfolkene drive
ikke nogen enkelt profession, men forrette derimod, hver for sig,
glarmester-, kedelflikker-, blikkenslager- o. desl. arbejder«. En
egenskab havde disse småsysler desuden til fælles: de dreves
gærne uden bevilling, og vakte for så vidt skrupler hos lovens
hævdere (se Ahlefeldt Lavrvig s. 184); anordningen om
hånd-værksdrift på landet var ikke til for natmandstolkene.
I hvad omfang forretningerne dreves, og med hvad udbytte,
derom lyder udsagnene temmelig forskellig. At det gik tilbage
med natmændene som sådanne, var en uundgålig følge af, at det gik
frem med almuens oplysning og med videnskaben (dyrlægekunsten,
se under Bjærge by 1803). 10 år efter periodens begyndelse var
den jyske bonde ikke bange for selv at flå sine heste, når
natmanden ikke tilfældig var i nærheden; 10år för dens slutning var
det kun i yderst få egne, man overlod natmanden nogen af de
.06 för for vanærende ansete forretninger. Men der siges også, at de
som »fuskede på glarmester- og plattenslagerhåndværket«, mest
kun gjorde det for at have et påskud til at tigge eller finde en
107 lejlighed til at stjæle. Og der anføres forskellige grunde til, at
det ikko godt kunde være anderledes. Snart hedder det, at hine
idrætter har »nedlagt sig selv formedelst materialiernes dyrhed i de
sidste tider« (1813), snart, at medens der af blikkenslagere o. desl.
i ældre tider gaves næsten ingen i de mindre købstæder, fandtes
108 de nu (1836) selv i de mindste. På den anden side forsikres det
ikke alene, at »mange steder i Vesterjylland bestredes
skor-stensfejningen udelukkende af dette slags mennesker« (1817);
men også (1835 og 36), at de var i faktisk besiddelse af
glarmesterprofessionen på landet, hvor hele distrikter f. e. i
Viborg amt indtil videre vilde komme i forlegenhed, hvis man for-
105. Viborg stændertid. (1856) 2, 1017.
106. Fyns stilts adresse-avis 1815 nr 100 (hunde og katte lod man
endnu natmanden besörge). Viborg stændertid. 2, 098.
107. Worsoe 1813, Undall 1823, Dorph s. 12 ned., St. Blicher Viborg
amt s. 21.
108. WorBøe; Viborg stændert. sidstan!’, st.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
