Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
(1835) henkastede beskyldning: »börnene gifte sig med fædre,
mødre, eller søskende indbyrdes«, indtil videre ikke se andet end
frugten af en gammel mands ophidsede indbildningskraft. 1
Var natmandsfolkene, hvorved her nærmest tænkes på, de
stadig omstrejfende, ved forholdenes magt noget nær udelukkede
fra kirken og skolen, så gjaldt det samme om en tredie
optugtelses-anstalt, hæren; en tilsidesættelse, de dog sikkert har taget sig
endnu lettere. Vi har set, at styrelsen endnu efter 1790 veg
tilbage for den mod dem i rækkerne herskende fordom. Ikke bedre
skal det være gået general Moltke, der mod hundredårets slutning
»som chef for det i Ålborg garnisonerende regiment havde prøvet
på at hverve adskillige af hine vagabonder; men da det øvrige
mandskab nægtede at tjæne • med dem, måtte det igen opgives«. 1
Ja, i følge »forholdsregler ved sessionen at iagttage« af 19de jan.
1799 § 4 skulde spæde börn med vedtegning »fodte af omløbende
forældre, som straks forlode lægdet og medførte barnet« udslettes
af tilgangslisterne, da det ingen nytte var til, at de stod på dem i
36 år. Altså en falliterklæring for politimyndigheden! Rigtignok 1
siger Wissing allerede 1803, at i nogle år, »siden natmænds sönner
blev antagne i krigstjæneste«, var de omlobendes tal blevet mindre. 1
131. Det bemærkes til sammenligning, at mellem Sigenerne er
ægteskab i opstigende og nedstigende linie forbudt; og at det i det mindste
nu om stunder undg&s mellem søskende: Liebich s. 49.
132. Boeck 1835, efter hvem forsøget var gjort „omtrent 40 siden".
Om Å. L. Moltke (jf. for ved anm. 21; han døde JT° 1809) se, foruden de
hos Erslev anførte forfattere, Skandinavisk folkekalender for 1844 s. 248
fl’., Liebenbergs udg. af Ewalds skrifter 2, 263 (med urigtigt dødsår) og
Hauchs Minder fra min barndom og ungdom s. 202 f.
133. Hovedvanskeligheden lå ganske rigtig i deres omflakkende levned,
hvorimod den af Worsøe fremhævede omstændighed, at de, „fødte enten
til åben mark eller i en afsides krog, ikke kunde indføres enten i
kirkebøger [?] eller lægdsruller" betyder mindre; i det mindste når man går
ud fra, at de allerfleste natmandsfolk lod deres börn døbe; ti det var jo
præsternes sag at give lægdsmændene årlige udtog over de fødte. Også
Krarup tinder det (1817) naturligt, at en stor del at de omløbende
natmænds börn ej fandtes „på" nogen lægdsrulle, (efter den nævnte § 4 slutn.
skulde de udslettede „dog af krigs- og landkommissæren anføres på
lægdets tilgangsbemærkning med lige vedtegning").
134. Efter Wissings mening burde netop disse folk bestandig (!) blive
jnde ved regimenterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
