Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
som »enten allerede udgangne ere eller herefter udgivne vorde«.
For Taternes vedkommende indeholdes en tillæmpning af lovens hud
i den vigtige forordning om tiggerne (d. e. om fattigvæsnet) i
Danmark så vei på landet som i købstæderne, Kobenhavn undtagen, af
24de septbr 1708. I afsnittet om købstæderne lyder nemlig § 13
således: »som Tartere, der omløbe og besvige folk med deres lögn,
tyveri og trolddom, ere af de værste landstrygere, og vi ingenlunde
ville tåle dem i vore riger og lande, da skal de af stedets øvrighed,
hvor de kunde findes, pågribes, dennem efter loven fratages hvis
de have med at fare (hvilket skal hore byens fattige til) og de
straks römme riget; fortover de endda, efter advarsel, skal de sættes
i r asp hu s et, der at fortjæne deres brød; og holder deslige folk
sig til side, enten på marken eller i skove, skal amtmanden
sognevis lade dem eftersætte og pågribe. Hvo der huser eller herbergerer
dem, skal bøde for hver nat 16 lod sølv, hvilke(t) efter loven høre[r]
os til, men vi allernådigst vil have skænket til byens fattige«. Og
efter post II om landet § 12 slutning »skal med Tartere, der
kommer på landet, forholdes ligesom i købstæderne«.
Dette er det sidste almindelige lovbud mod Taterne i Dan-
37. I følge § 33 om „Zigøner eller Tartare, som her i landene måtte
findes", i et tidligere udkast skulde de, medens det i det øvrige blev
ved hvad loven derom tilsagde, „såfremt de ikke efter advarsel straks
pakkede sig hort, af landet udstryges"; hvilket udtryk i detifebr. 1708
vedtagne udkast forklares ved „skal d% med stokke prygles ud af
byen, dog at man sparer deres liv". Se sælandske indlæge 1708 litr. C.
Bestemmelsen om rasphuset, på hvis indrettelse man netop den gang
var betænkt af særligt hensyn til det københavnske fattigvæsen (jf. fo. V
1708 om tiggere o. s. v. i København, samt reskripterne af T’ff og f $ 1708),
er da senere indsat, (forordninger stod ved denne tid længe „opsatte i
trykkeriet" på grund af sådanne efterhånden foretagne småforandringer,
efter livad bogtrykkeren, Johan Lauerentzen klager i et andragende af
I 1708). Ligesom altså rasphusstraf er sat for livsstraf i Danske lov 3—
20—3, således er bøden for huserne en betydelig formildelse af I). 1.1—
24—16, hvorom se ov. for s. 144 f. — Det amtmanden pålagte hverv (jf.
§ 14) fremtræder som konsekvens af den ham efter lovens 3—19—18
påhvilende forpligtelse til årlige inkvisitioner over løsgængere.
38. Ved trykfejl har den toårige kvartudgave fået den meningsløse
læsemåde „fra landet".
39. Fo. V 1708 fornyedes, med indskærpelse af et enkelt punkt, ved
fo. Tss 1731; jf. pi ak. 3,° 1745 (for Låland og Falster) § 3, der hl. a.
befaler iagttagelsen af den ovenanførte § 13 i fo. 1708.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
