Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
taget afsked med dem alle, rode ud på vandet, hængte en sten om
sin hals og druknede sig. 12
Sammenfatter vi nu de ovennævnte enkeltheder under en fælles
enhed, kan dennes sande værdi udtrykkes således: ikke alene bærer I
sagnet om Sigenernes nedsænkelse i jordens skod af deres livstrætte I
gamle en ægte folketros præg; men der er overvejende sandsynlighed I
for, at denne i det mindste i Nordtyskland og i Danmark udpræg- I
ede folketro har haft en historisk virkelighed at forme sig over; I
uden at vi dog med nogen grad af sikkerhed tör, så lidt som vi I
behøver at, tænke os denne som hvilende på en (for Sigenernes I
vedkommende) forhistorisk, end sige indisk, baggrund. Ti det må 12
ikke overses, at hvor blodskyldig og brødebelagt hin udvej end viser I
sig for hvem der betragter den fra en lutret menneskekærligheds I
eller fra kristendommens standpunkt, kunde den dog for folk på et I
råt kulturtrin hel naturlig fremstille sig som ydende en sidste
tilflugt, der under visse omstændigheder endog måtte antage skiunet I
af en velgærning så vei med den udlevede som mod de efter- I
levende. Ligesom derfor det tit nævnte, nutidige folkesagn ikke I
har bundet sig udelukkende til Sigenerne, således kender man mer I
eller mindre sikre eller usikre sidestykker til selve skikken fra I
andre, ældre og yngre, folkefærd i og uden for Evropa. Men netop 12
122. Beretn. om fante- eller landstrygerfolket s. 90 (85).
123. Et yderst svagt tilknytningspunkt afgiver Herodots beretning (3- J
99) om de nomadiske Padæer i det nordøstlige Indien, der dræbte og I
fortærede (!) deres syge og deres oldinge. Hos nutidens indiske omløbere I
bar jeg intetsteds fundet skikken omtalt; livorved det dog må erindres, I
at Grellmann først berørte den i anden udgave af sin bog (s. 11), så den I
næppe kan være omtalt i den engelske oversættelse af denne; hvilket I
kunde have bidraget til, at de rejsende i Indien o. s. v. ikke har særlig
gået på jagt efter dens formentlige forbillede.
124. Brødrene Grimms Deutsche Sagen (1818) 2, 380 har sagnet (fra
Hanover med det nedertyske vers i tillæmpet form) knyttet til et optrin
fra Wittekinds tid (år 783). Om et tilfælde fra det Lüneburgske ved år
1309 se Alb. Krantz’s Vandalia lib. 7 kap. 48.
I sine Deutsche Rechts Alterthümer s. 486-90, 950 (og 972) har J.
Grimm samlet en del eksempler fra alle verdens kanter på gamles eller I
syges selvopofrelse eller ofring ved fjenders ogvenners hånd; ogSchwedler
i sin Römische Geschichte 1, 382 anm. 20 har tilföjet nogle henvisninger I
til klassiske forfattere. Adskillige af disse fortællinger har imidlertid
langt mere lighed med naive eller plumpe fabler end med virkelig hi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
