Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
ærkeenglen Mikael med sværdet i hånd. At jødisk. i det mindste
fra det 15de hundredår af, har spillet en vigtig rolle ved dannelsen
af rotvælsk, fremgår aldeles tydelig af vokabularet i Liber vagatorum
(baseler håndskriftet, Gerold Edlibach), hvori der, som allerede Luther
har bemærket, er »viel Ebreischer wort«. Vei lader der sig af
disses mekaniske overforelse i samtidige oversættelser eller senere
udgaver intet slutte om deres levende brug i de mellem- og
nordtyske gauneres sprog; men ikke så snart begyndte man igen at
udgive selvstændige registre over dette, för jodeordene atter kommer
til syne, hvor vei i temmelig forskelligt forhold i de enkelte
fortegnelser, sagtens nærmest eftersom den pågældende bande havde
tait flere eller færre Jøder i sin midte. Den »fordærvede og brede«
udtale af de rabbinsk-jødiske ord, som Henrichsen har iagttaget i
det jyske kæltringsprog, henviser dem ikke nødvendig til
Sydtysk-91 land i strængere forstand.
Den anden afdeling af prævelikvantsken, eller romanisken
[romani dschib] er forholdsvis svagt repræsenteret hos Dorph. Af
sprogets særegne grammatikalske bygning findes kun forstenede Jævninger
i enkelte orddannelser og bøjningsformer. Således afledsendelsen
-pen, -ben i *shurepenn tyveri, *gabén spise og stilepenne arrest
(hvilket dog er forblandet med det ovennævnte no. penne) samt i
klirobaskero fangevogter (hvis förste del dog synes forvansket),
der forudsætter et (kliro)ben fængsel, hvoraf det er et regelret
dannet »possessivt adjektiv« |fængslig|, der efter Sigenersprogets
indretning både gör det ud for ejeform [fængsels] og, som her,
betegner den udøvende person [fængsel-görer]. Fremdeles hunköns-
21. Når Henrichsen mener, støttende sig (som det synes) på
beskaffenheden af det jødiske ordforråd, at have udfundet, at „kæltringesproget
i det hele stemmer mere overens med det sydtyske rotvælske end med
den nordtyske dialekt af samme", så er det efter trykkestedet for de af
ham brugte skrifter og efter tumlepladsen for de s. 31 nævnte bander
tilladt at sætte „Sydtyskland" som enstydigt med hvad jeg her kalder
Mellemtyskland, begrænset mod syd ved en linie forbi Regensburg,
Heilbronn og Rastadt, mod nord ved en forbi Wittenberg, Nordhausen, Kassel
o. s. v. (se Bernhardi Sprachkarte von Deutschl. 1849). Enkelte former
fører os dog snarest endnu nordligere. Ligesom Dorphs smctlem(er]
Sigener er = hanoversk rotv. Bchmelemer (Avé-L. 4, 601), således er
forsmæ forhør, ret = verschmäh øvrighed i en nordtysk mordbrænder-bande
1813 (Avé-L. 4, 228).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
