Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
havde medbragt kendskab til kæltringsproget. Men det er dog lidet
sandsynligt, at det er fra disse huler, ord som finkeljokum (hos
Holberg og Wessel) og sjofel bar arbejdet sig op imod dagens lys.
Ikke heller haves sikkerhed for, at skæmteordet tommes [tommas]
ftddstændig tomhed, der også hores i Kobenhavn, stammer fra
kæltringsproget, hvori det efter Dorph betyder afmagt, besvimelse.
Snarere kunde man antage, at et og andet »prævelikvantisk« udtryk
ved sin særhed eller ved sin pudsighed havde gjort et dybere
indtryk på landalmuen, der trods al sin afsky for »kæltringerne«, stadig
havde dem på nært hold. Endog udenlandske ord kunde tænkes
indførte ad denne vej. I det mindste er jeg ikke så overbevist
som Henrichsen om, at det efter Olavius (1787) ved Skagen brugte
kojter hoben penge, ikke kunde skrive sig fra dem (for ved i anm.
14). Derimod tror jeg ikke, det er af kæltringer, at svenske,
bornholmske og jyske bønder har lært det franske eller engelske ord
sissar (sissare, sisse, sejser) saks. der i Norge kun synes brugt af
fanterne; ti jeg tinder ikke spor af ordet i rotvælsk (eller i tyske
16 sprogarter), og det er snarest indkommet ad handelsvejen.
At bonden lyttede til og — for löjer — eftersagde visse af
kæltringernes særegne benævnelser, derom foreligger tvende
vidnesbyrd, der så meget mere bör anfores, som de bægge hidrører fra
provinser uden for Jylland. Fra Fyn fQrtæller Rask i
anmæld-elsen af Dorphs skrift, at han »i sin barndom [han var fodt 1787]
havde hort et kæltringesprog omtales, der stuudum kaldtes rotvælsk,
men også stundum forblandedes med kragemål. Enkelte ord deraf
vare temmelig bekendte iblandt almuen« f. e. flöjte pibe |Dorphs
»flöjtels« d. e. tobakspibe] og galline höne [eller hane: Dorph].
Og fra L ål and hedder det i Molbechs dialekt-leksikon: »her
findes endnu i to sogne, Østerulvslev og Vesterborg, temmelig
nogen kundskab om det „Kochemer-Sprache", hvoraf Christensen i Kiel
og Ptister i Heidelberg havde meddelt brudstykker, som de havde samlet
af inkvisiter fra forskellige bander. En tredie fange, „et af de børn, som
de i Sønderjylland så hyppigt omvankende såkaldte Natmændtfolk ofte [?]
sætte fra sig", havde fra sin barndom vanket om med andre landstrygere
og forbrydere, „af hvis tyvesprog han endnu erindrede og opgav adskillige
udtryk."
36. Pontoppidan i (irammatica Danica s. 199 har titte liden saks.
Om etymologien se Diez Wrtrb. 2den udg. 1, 128.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
