Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
Hvad enten man vil antage, det er tiere småtiokke, der omtrent
samtidig har begivet sig op på halvøen, eller snarere tænke på en
större samlet hob, der har spredet sig over den, må der mellem de
förste indvandrere have været en del folk fra nærheden af den
nedre Rin, måske endog Nederlændere; derimod fl eller ingen
Jøder.
I det rotvælskerne i Jylland fortsatte deres omflakkende levned,
kom de straks i berøring med indfødte omstrejfere. Derved
forberedtes på den ene side de indvandredes fordanskning, medens på
den anden side granden lagdes til kæltringsproget, hvori navnlig
tidlig må være optaget adskilligt latinsk ord-affald (gloser og
endelser). I hvilken henseende man bl. a. kan formode påvirkning af
halvstuderte røvere som de oven for side 68 nævnte »løbeklerke«.
Af datidens øvrige omløbere i Danmark, med hvem forbindelse
kunde indgås, skal jeg her kun minde om de såkaldte
»kæltringer* (ov. for side 70 ff), der for en del synes fremavlede ved
det på landsbyhåndværkerne til fordel for købstædernes næringsbrug
udøvede tryk.
Naturligvis varede det ikke længe, inden de indvandrede
begyndte at gore udflugter over til de danske øer. Adskillige af dem,
måske blandede med nogle Danske, drog siden over til den
skandinaviske halvø, hvor de fandt en rummeligere plads at slå deres
volter på. Til Sverrig må de senest være komne i det 17de
hundredår, eftersom gloser af deres under opholdet i Danmark
»for-skönnede« rotvælsk ved begyndelsen af det 18de findes nyttede i
vestgøtiske handelsrejsendes indbyrdes forhandlingssprog. Der fra
lå vejen dem åben til Norge. I bægge riger læmpede böjningen
af »rodi« sig efter landsmålenes.
Imidlertid fortsattes i Jylland (og på øerne) de tilbageblevnes
fordanskning eller nationale nærmelse til de indfødte omløbere, der
fyldigst repræsenteredes af »natmændene« d. v. s. de arvelige
og så godt som tvungne ihændehavere af visse i den offenlige
mening ringeagtede bestillinger. Dog modtoges uden al tvivl endnu i
det 17de og 18de hundredår små forstærkninger fra Tyskland,
navnlig af jødiske eller i al fald jødisk-rotvælske bestanddele.
46
46. Sml. Sundt s. 183, 364 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
