Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vedhæng - B. Om natmænd og natmandsfolk - 15. H. Diechmanns "Underdanigst Forslag" om natmændenes emancipation. 1792 - 16. Tillæg om den i foregående stykke antydede symbolske æresoprejsning (fanesvingning til tegn på „uærligheds" ophør)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
og med vore oplyste Tider upassende det ville være, længere at
ville vedholde slige skadelige Fordomme, troer jeg underdanigst, at
det anførte ikke ville være gan[d]ske uden Virkning: dog ere disse
ringe Tanker, som Ömhed over at see, og Ønske til at kunne afhielpe,
Medborgeres tunge Skiebne har foraarsaget, underdanigst fremsatte,
mere fordi jeg haaber, at de kunne anledige oplyste og indsigtsfulde
Mænd til at giennemtænke denne for Moraliteten ikke ubetydelige
Sag, end fordi jeg troer, at de skulle blive anseete som følgeværdige.
Naadige og höye Herrer! for den Dristighed, med hvilken jeg
her har fremsat mine underdanigste og ringe Tanker, haaber jeg
naadigst Tilgivelse: de Mangler, som det höye Collegium heri har
fundet, er ikke Villiens, men Evnens, og af den Aarsag tör jeg
underdanigst forvente naadig og skaansom Bedömmelse, og vover
underdanigst at anbefale mig til det höye Collegiums Naade
ogBe-vaagenhed.
Colding den 20de November 1792
H. Diechmann
Raadmand og Byskriver
Til Det höykongelig Danske Caneellie i Kjøbenhavn
10. Tillæg om deu i foregående stykke antydede symbolske
æresoprejsning.
Brugen af fanesvingning til at gore folk »ærlige« (altså
ikke at sammenblande med »fanesving« i Peder Pars 4de bog 2den
sang, jf. Werlauff i Dansk månedsskrift 1862 2, 388 f.) vil være
mange bekendt fra Brosbolls »Gongehøvdingen« 1ste del 4de
overskrift. Dette æretvættende middel har egenlig intetsteds
hjæm-mel i den ældre militærlovgivning (»krigsartikler« og
»krigsrets-instruktioner«). Det var en på krigsbrug grundet vedtægt, der fra
Tyskland, — hvor dens anvendelse endog ansås nodvendig på soldater, 3
3. Se Lünigs Corpus juris militaris s. 1438 b, jf. „Anhang" s. 492 f.;
Döplers Theatrum pænarum 1, 507. Hvormed kan sammenlignes, at i
Fredrik den 4des reskript af ’T* 1711 til generalavditør Bornemann (jf.
dennes cirkulære af 31te s. m.) påbydes en sparsommere brog af „den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
