Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
\
h
DEN NATURALISTISKE ROMAN
’1
’ S
i
V
Mand fra Provence, der kommer til Paris fuld af Forventninger og
Drømme, og pludselig ser Byens Laster, som besmitter hans Ren-
hed.
Det er det samme Emne, der atter og atter behandles i den nye
Litteratur, fordi Oplevelsen ideligt gentages. „Ak, hvor var vore
Drømmes Tagkammer hvidt! Hvor straalede Solen glad paa Ruden,
hvor gjorde ikke de smaa Kaar og Ensomheden Livet flittigt og
fredeligt! Vor Fattigdom ejede Lysets og Smilets Rigdom. Men véd
I, hvor et virkeligt Tagkammer er stygt?“ Det er Modsætningen:
Ungdommens Drømme og Realiteten. Fattigdom og Laster paa den
ene Side, paa den anden Ungdommens Trang til at leve lystigt og
muntert og dens Higen efter Arbejde og Ære. Claude forelsker sig
i en Skøge — ikke en Marion de Lorme, ikke en Kameliadame,
men en fattig, gammel, grim Prostitueret —, han søger at opdrage
hende, beholde hende hos sig, fordi han er ensom og fattig, og han
redder sig kun ud af denne Nedværdigelse og Fattigdom ved plud-
selig at rette sig i Følelsen af sin Ungdom og Styrke. Det første
Bogen kræver, er Sandhedsbestræbelse. „Vi véd ikke, hvad vi skal
gøre ved den herlige Virkelighed, som vi modtager fra Gud, og som
vi ødelægger efter Forgodtbefindende ved vore Drømme", udbryder
Claude, og han angriber senere de Digtere, der lyver for Ungdommen.
Men ved Siden af denne Stræben efter den barske, onde Sandhed
gaar en Sørgmodighed, fordi noget skønt rives sønder: „Jeg klager
ikke over, at jeg følger min Forstand, at jeg lever frit og kun har
Respekt for Sandheden og Retfærdigheden. Men naar Feberen gri-
ber mig, naar jeg skælver af Svaghed, er jeg bange og bliver et
Barn; saa’ ønsker jeg, at der var en højere Skæbne til at lede mig,
■saa vilde jeg gærne kun være et viljeløst Redskab i Guds Haand.
I denne Bog staar man overfor de Bestanddele, hvoraf Zolas Aand
skabtes; paa Grundlaget af Oplevelserne fra de Aar, her skildres,
levede han sit hele Forfatterliv. En Drømmer, der ser Hæsligheden
afsløret, en Samfundsforbedrer, som skuffes, og endelig en Mand,
der redder sig bort fra alt dette ved at arbejde — det er den Ka-
rakteristik af Zola, som denne Bog grundlægger.
Karakteristiken bestyrkes ved en Bog af en helt anden Art>
^ is -
artiklerne, der samledes under Titlen Mit Had (Mes haines).
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
