Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Maupassant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maupassants Form kræver altsaa og muliggør Læserens Samar-
bejde med Forfatteren. Hermed er ogsaa Indholdet karakteriseret.
Det maatte være af den Art, at det ikke stillede uopfyldelige For-
dringer til Fantasien og Erfaringen.
Det Plus i Opfattelsens Skarphed, det Stød i den rigtige Retning,
som Maupassant skænkede, vilde være virkningsløst overfor ethvert
andet Stof end det almenkendte. Maupassant skildrer Hverdagen.
Han vil vise, hvad Hverdagen er, eller ogsaa vil han sige, at det,
som man benævner med andre Navne end Hverdag, i Virkeligheden
er det. Gennem hele hans Værk strækker sig en Række Krigsskil-
dringer, hvis Formaal er at berøve Krigen ethvert Skær af Hero-
isme, og paa samme Maade omvurderer han en Mængde Hverdags-
begreber: han kan ikke blive træt af at tillægge Skøgen menneske-
lige Egenskaber og at blotte Skøgen hos de fine Damer, han viser,
hvorledes Havesyge, Jalousi, Elskovsdrift, Bedrag og Egoisme raser
under den glatte Overflade, han bevæger sig fra de højere Kredse
gennem Embedsmændenes Verden til Bønderne, og han finder over-
alt det samme blot i forskellige Former. Denne Mand, som gærne
forherliger Kraften, naar han træffer den hos en gammel Jægers-
mand og i en Bondes blodige Hævnlyst overfor Preusserne, som
standser hans Arbejde og ødelægger Høsten, denne Sportsmand,
der aldrig kan glemme de Aar, han tilbragte i sin Robaad paa Sei-
nen, skildrer altid og overalt Svagheden, Menneskets Afhængighed
af Drifter, Fattigdommen i Glæder som i Sorger. Han siger det i en
Mængde Smaafortællinger, og han summer det op i Romanerne.
Une vie handler om Livets Fortvivlelse, Bel-Ami skildrer Livets
Gemenhed. Une vie er en Kvindes Liv, fra hun kommer ud af Klo-
sterpensionen, indtil hun gammel, skuffet og ensom segner ved
Vejen. Bel-Ami viser, at det officielle Liv, Avisernes, Politikens,
Salonernes Liv bestemmes af Kvinderne, af de kloge og de smukke,
og at disse igen er afhængige af den brutale Mandfolkekraft, af
Kødets Tiltrækning. Centrum i begge Bøger er Døden, der løfter
sit alvorlige Ansigt over alle disse Tilfældigheder og Gemenheder;
som fra en skjult Kilde risler de varme, gribende Ord fra Døds-
scenerne ud i disse ubarmhjertige Skildringers kolde Prosa.
Der er noget i Une vie, som minder om Mm
e Bovcny. Modsæt-
ningen mellem den unge Piges Drømme og den hæslige Virkelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
