Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig omkring i Verden, og som gennem en Kærlighedsoplevelse føres
fra Troen paa Videnskaben til den kristne Tro. „Handlingen" eller
Bevægelsen mellem Personerne er ganske underordnet: en ung
Adelsmand, hvis Følelsesliv er besmittet af Livet i Pensionen med
alle dets Laster (paa en meget betegnende Maade falder Bourgets
Erfaringer her sammen med Huysmans’), af den mørke Tid efter
1870, af Materialismens Sejr og det hensigtsløse Liv i Klubberne
og Salonerne, forfører sin Ungdomsvens Hustru, der er ked af sin
skikkelige, borgerligt klodsede Mand og elsker den fine, melankol-
ske Baron. Han forfører hende uden Skrupler som en Sport, og
fordi han troer Folkesnakken om, at hun har haft et Forhold med
en Officer, og da han bliver ked af hende, lader han hende forstaa,
at han ikke troer paa hendes „Uskyld". Begge har begaaet en Kær-
lighedsbrøde. Hun, der har en Mand og en Søn, har begaaet den
Brøde at elske, skønt hun ikke var fri. Han har begaaet en Brøde
ved at erobre en Kvindes Hjerte uden at føle noget Ansvar over-
for hende, og forføre hende uden at elske hende blot for at tilfreds-
stille et forfængeligt Lune* af Kedsomhed og Sanselighed.1)
Han bryder med hende, og hun erfarer, at han ikke troer paa
hendes Uskyld før Mødet med ham. For at overbevise ham kaster
hun sig hen til den Elsker, Folkesnakken før har paaduttet hende,
og tilstaar det, hvorefter hun gennem en lang Sygdom og et opof-
rende Liv i sit Hjem soner Brøden. Han angrer og fortvivler, for-
staar, at der er en mystisk Magt i Livet, og selv om han ikke endnu
kan tro paa Gud, føres han op imod denne Tro ved at beskue hen-
des Dyd og Lidelse.
Det er et gammelt Fartøj, der de hundrede Gange har befaret
Ruten gennem de borgerlige Læsetasker. Men Bourget indsætter
en ny Maskine med hurtige, blanke Stempler. Han gør den gamle
Gouvernanteroman ganske moderne ikke blot ved at skildre hele
det moderne og mondaine Paris, men ved den videnskabelig kølige
Stil, han anvender. Han undgaar alle „Scener". Her er ingen store
Opgør, her rases ikke med Theaterfagter eller Slag i Bordet — det
højeste, der foregaar, er, at en Lænestol skubbes lidt tilside. Alt fore-
gaar inde i disse Mennesker. Som i Stendhals Romaner er der altid
en sjælelig Dialog, som de udtalte Ord kun antydningsvis svarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
