Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 1ste aargang. 1877 / 5 (1877) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er kold og fugtig som i en gammel Kjælder.
Da Indgangen er saa trang, falder der kun
sparsomt Lys ind i Forhold til Rummets
Størrelse. De øvre og indre Partier ere
aldeles sorte. Belysningen veksler forresten
efter Solens Stilling eller andre Forhold i
forskjellige Farvenuancer. Snart er det et
blaaligt snart atter et mere violet SKjær o.
s. v. — Vand drypper ned fra Taget eller
sniger sig ned over Væggene.

Fig. 5 Det Indre af Dolsteinsholet.

Uren forekom os saa slem, at vi for det
første ikke prøvede paa at klattre opover
den; derimod toge vi fat paa en
krogetog trang Vei under Urens
Stene, hvor vi kun for en ringe Del
kunde komme frem opreist, men
forresten maatte krybe og trængo
os frem paa alle tire. Her var
naturligvis ethvert Spor af Dagens
Lys forsvunden. Den ældste af
mine Ledsagere, som nok var
adskillig overtroisk, vilde ikke være
med. Jeg stemte for, at han kunde
blive igjen og passe paa Traadcn,
som vi bandt ved Indgangen. Men
hans Kammerat, som nok mente,
at Ulykken fnrsndes, nanr man er
tiere om den, protesterte paa det
bestemteste herimod; i saa Tilfælde
vilde han ogsaa blive tilbage.
Enden blev, at vi alle i Forening krøb
afsled, Gamlen forsigtigen som
Ar-riergarde. Der var forresten ingen
• Fare paa Færde; det encsto kunde
være. at Urens Stene undertiden
syntes at ligge temmelig luse; men
naar vi bare os forsigtigt ad, vilde
det jo have været et særeget Uheld,
at nogen skulde have ramlet ned
netop over os. Skulde dette have
fundet Sted. kunde det huve været
slemt, selv om vi ikke vare bievne
direkte rammede; Tilbngcmarachen
kunde være blcvcn spærret, 02 da
bavle vi siddet i en net Fælde.
Imidlertid gik Alt godt, vi kom lykkelig ud
igjen efterat have trængt frem omtrent 80’*)

•) Meden* jeg »krlver dette, fimr jeg Brev fra Hr. F.
Bande paa Voeco. Han fortæller, at han nu *ld*tc
Anr har jdort *° Foraojf paa nt træn^ videre frem,
end det lykkcde* tiilj; at komme. Det forstc Foraog
j;av Jntot IlcMiltat; under det andet i December
Maancd opnnnedc lian ni finde en Passage, dor var
uudgaact min Opmark«otnhed, 04 od deu lykkedes
det ham at trance hele 222* Ind; her «mer red o
Hullet »naledes Nimntrn. nt intet voxent .M-nnr»kc kunde
komme Ijcngcic. Flere Steder uiantte han bcuytte
■ til at hei»; sir op oj; ned for Afontscr. l’an

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>