- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 1ste aargang. 1877 /
31

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31

til cn anden fjernere fra Solen. Jordbanen
beholder imidlertid ikke altid samme Fonn,
men undergaar i Tidernes Lob Forandringer,
snart nænner den sig til at blive en Cirkel,
mere end den nu er. snart atter forandres
den til at blive mere elliptisk. (Hanens
Excentricitet af- og tiltager). Nnar Jorden paa
sin aarlige Hane er længst borte fra Solen,
modtager den naturligvis mindre Varme, end
naar den cr nærmere: dette falder nu ganske
afsig selv; men nu have Astronomerne tillige
fundet ud, at hvad den aarlige Varmemængde
angaar, den, som Jorden modtager under sit
Aars-Omløb, saa er denne desto mindre, jo
mere Jordbanen nærmer sig til at blive en
Cirkel, og desto storre, jo mere langstrakt
elliptisk Jordbanen er. Jorden modtager
altsan snart mere. snart mindre Varme fra Solen
i et Aar. Disse Forandringer gaa imidlertid
aldeles ikke raskt fot sig. Observator
Geel-muyden har anstillet følgende Beregninger:
for 99000 Aar siden var den aarlige
Varmemængde paa et Højdepunkt.: derpaa aftog
den stadig i 54000 Aar, saa tiltog den, indtil
den for 11500 Aar siden atter opnaaede et
Højdepunkt, dog mindre end det foregaaende;
siden har den stadig aftaget indtil Nutiden
og vil vedblive dermed hen i Tiden indtil om
24000 Aar; saa vil den atter tiltage i Løbet
af omtrent 40000 Aar og endelig tilslut aftage
indtil omtrent 80000 Aar fra nu af.

Den Aftagen i den aarlige Varmemængde,
som Jorden modtager, Imr i de sidste 70000
Aar været jævngod med, at Jorden havde
fjernet sig fra Solen næsten \ Mil om Anret.
For 99000 Aar siden fik Jorden saamegct
Varme om Anret, som om den var G510 Mile
nærmere, derimod for 45000 Aar siden, som
om den var 855 Mile fjernere end mi
Lignende Forhold soin disse for .Torden gjælde
nu ogsaa de øvrige Planeter.

Der er et andet astronomisk Fænomen,
som minder om det her omtalte, og det er
det, at Mnanen bestandig gaar fortere og
fortere rundt Jorden, at dens Omløbstid be-

standig bliver kortere og kortere. Dette er
rigtignok vderst ubetydeligt; thi Forskjellen
mellem Ouiløbstidcn nu og paa den Tid. da
de os bekjendte astronomiske Observationer
begyndte d. e. for ca 2000 Aar siden, er ikke
mere end \ Sekund; ikke desto mindre maa
denne ubetydelige Tidslængde altid medtages
ved Beregningen af Maanons Plads og ved
Bestemmelsen af gamle Solformørkelser saaledes
den. som indtraf under Slaget ved Stiklestad.

Kometerne bevæge sig, i Modsætning til
Planeterne, i særdeles langstrakte Baner,
saaledes at de med stor Hurtighed gaa ganske
nær forbi Solen og derpaa med forholdsvis
ringe Fart fjerne sig meget langt bort. 1 den
Tid, de gaa nærmest ind mod Solen, modtage
de i et givet Tidsrum naturligvis særdeles
megen Varme i Sammenligning med, hvad
der finder Sted under Resten af deres Bane.
En Komet i 1843 gjennemlob cn Vinkel paa
180° i lidt over 2 Timer og modtog i denne
korte Tid 19200 Gange saamcget Varme som
Jorden i samme Tidsrum. Geelmuyden
antyder, at Kometernes dunstagtige Udseende
kan hænge sammen me l deres langstrakte
Baner. I Lighed med, at Aarstidernes
Vex-ling opsmulrcr Fjeldene, skulde den
uinaa-delige Temperaturforskel, hvorfor Kometerne
er udsat under sit Solomløb, opløse dem.
Solens Tiltrækning i den Tid, Kometerne var
denne nærmest, skulde virke i samme Retning.

-Ny Stjcnw. Et Exemplar nf dc saakaldte
n y c S t j c r n c r (d. e. saadanne, som pludselig
blusse op uden at have været seet for og
derpaa efterhaaiulen aftage og forsvinde) har nylig
vist sig i Stjernebilledet Svanen. Ved
Opdagelsen 24de November var den af 3die
Størrelse; men allerede 7de December
væden under Gto og derfor »usynlig uden
Kikkert. Cornu i Paris vor saa heldig at faa
undersøgt den med Spektroskoper, som viste
en Del lyse Linier paa det almindelige
Stjerne-spektrum som Baggrund. Han maalte
Beliggenheden af 7 saadanne, af hvilke 3
tilhørte Vandstof. Det lader altsaa til, at den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1877/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free