Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Forsigtighed, for at man ikke skal forkjøbe
sig; Katten maa nu i ethvert Tilfælde
kjø-bes i Sækken. Ikko en enoste Handel
kommer forresteu istand, uden at Kjuberen maa
indgaa en særskilt Kontrakt. om at feire et
Gravøl for de faldne Kjæniper ved Hjælp af
en god Del Vin- og Most-Flasker.
Nu staar dét vanskeligste igjen, nemlig
at „pudse44 Saurierne, det vil sige løse dem
ud af deres Skiferomhylning og bringe
deres gamle Ben for Solens Lys. Dette
Arbeide tør man alene overlade til paalidelige
Folk: thi en ukyudigHaand skjsmmer Dyret
bort. Ofte varer Arbeidet i flere Maaticder;
thi for at faa den vedhængende Sten tint og
net fra Knoglerne, maa man mere anvende
Gravstikke og Naal end Hammer og Meisel.
Den, der ikke selv har ført Gravstikken,
for-staar ikke den Glæde, som opfylder
Kjen-dercu, naar han lidt efter lidt hugger en
Knokkel løs i Skiferen og hver Dag faar
frem et lidet nyt Stykke, indtil omsider det
hele Dyr ligger frit og smukt \
Hængeyran.
Eftrr Prof. Dr. SrhOhrlrr: Die Pflnnxi’nwolt Norirefirn*.
Univcriiteupr 1874 rod Ude
(M*d Træning).
Vore Graner kunne undertiden antage høist
besynderlige Former. Eiendommeligst er
maa-ske den Varietet, som paaTydsk
kaldesScldan-genfichte, og for hvilken Prof. Schftbeler har
forcslaact Udg. at indføre Navnet Ilængegran.
(Abies excelsa D. C. var. viminalis, Alstromcr).
Det karakteristiske ved den er, at Grenene
ganske, eller saa godt som ganske, mangle
Sideskud. Naalcnc ere ogsaa af en særegen
Form, ofte længere og tykkere end hos den
almindelige Gran og dertil hyppig stærkt
opadknimmedc i Spidsen næsten som en Sigd.
Pan mnngc Steder finder man ogsaa en Va-
rietet, der synes at staa som en
eiendommelig Form mellem den her beskrevne og
den almindelige Gran.
Det Træ. der maaske vakkrest
repræsenterer denne Varietet, findes paa Gaardeu
Aaserud paa Ringcrigct. Træet, som er
omtrent SO’ Indtog 15—11»“ i Gjennemsnit, har
Grene som en almindelig Gran; men
Sideskud indtil hele 7’ lange; disse vise kun her
og der svage Forgreninger og forlænges i
Virkeligheden alene ved at voxe i Eudeu.
Indtil for nogle Aar siden syntes
Hæu-gegranen at være meget sjelden i Norge; men
efternt Professor Sehttbeler i de senere Aar
har anstillet Undersøgelser over dens
Forekomst. er der fremdraget 17 Voksesteder, det
nordligste i Ringebo i Gudbrandsdalen. Det
største ham bekjendte Træ af dette Slags
har cii Høide af 34’ og ct Tversnit af 0".
I Valders har man 1200’ o. H. et Træ. der
i Toppen har Grene som en Hængegrau men
forresten som en almindelig Gran. — Hos
de mest karakteristiske Hængegrauer opnaa
Grenene aldrig den Tykkelse som ellers,
derfor hænge de ogsaa i Almindelighed ned
og give saaledes Træet et liøist
ejendommeligt Udseende. Aarsskuddcnes Længde
er gjerne en 4— (>" undertiden indtil 8",
Tykkelsen som en nogenlunde tyk Pennepose.
Voxestedets Beskaffenhed kan være høist
forskjellig, i de fleste Tilfælde synes det dog at
være tort.
Et godt Exempel paa Ilængegran er den
efter et Fotografi Side 43 afbildede, som er
indplantet i Haven paa Gaanlen Veierud i
Sande l’rgj. Træet, der er nogle og tredive
Aar gammelt, havde i 1874 c*n Høide af 22|’.
I Sverige har man hist og her
llrenge-graner omtrent mellem den 58de og 63de
Breddegrad. Om dens Udbredelse udenfor
Skandinavien har Professor ScliQbeler
meddelt Udgiveren følgende: 1 Mellemeuropa
findes HamgegTanen hist og her. men, saavidt
man hidtil ved, kun i spredte Exemplarer,
imar undtages i Tirol, hvor den ikke skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
