Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•14
Atlanterhavsexpeditionen.
Af Udgivere».
Det burer iued til en ordentlig
Husholdning, at Familien nu og da paa vakre
Feriedage gjør sig en Lysttur. Det kvikker
Sindet og letter derved ogsaa Strævct paa
Arbeidsdagene. Men det samme, som gjælder
Familien, gjælder, om end paa en anden
Maade, ogsaa Staten. For at gaa lige paa
Sagen; Norge maa have sin
Atlanterhavsex-pedition.
Det er godt nok. at vi til dagligt Brug
plrtie vore Marker, made vort Fæ, tørre vor
Kliptisk og hugge vort Tommer: vi maa
også« gjorc vore Udflugter. Det kan jo maoske
være slemt, at vi ikke allesammen personlig
kan faa være med paa den lier omhandlede Tur:
men alle kunne vi folge med i Tankerne og
forfriske os fra de dagligdagse Smaaplagcrier
ved at henvende vore Tanker paa Naturens
rolige, harmoniske (»ang. I Fantasien skulle
vi folge Skraben og Dyhvandsloddct gjennem
de lyse. varme Vandlag nær Overfladen til
Dybets mørke, kolde Egne; vi skulle se de
nysophentede Dyr svømme livligt om i
Zoologernes Glas, endnu ganske friske, for de som
gamleSpiritusexemplarer have tabt sin Giands;
vi skulle se gjennem Mikroskopet, hvorledes
Bundens flue Dynd opløser sig til Myriader
af Smaadyr; vi skulle følge Strømmenes og
Vindenes Gang, som bringer os vort milde
Klima o. s. v. o. s. v
Nnar Atlanterhavsexpeditionen stilledes
sammen med Lystture. san gjælder det os,
som sidde i vor Stue. Yidenskabsmændene
og Søfolkene faa nok fole andet; for dem
er Beisen et alvorligt Arbcido. .Icg ved, at
der paa sidste Togt ved Ud reisen var paatænkt
lidt selskabelig Moro. hvorved man vilde
udhvile sig efter Dagens Stræv. Men det blev
der ikke noget af; Arbeidet og Reisens
Besværligheder toge altfor meget paa Tid og
Kræfter.
Denne Betragtningsmaade af
Expeditionen som noget, vi alle skulle have Glæde og
Hygge af. er dog ikke den eneste, om den
end ikke maa undervurderes. End vigtigere cr
det. at vor Expcditiou er et betydningsfuldt
nationalt Arbeide til Videnskabens Fremme.
En Person med indskrænket Synskreds kan
vel spørge: ..Hvorfor gjøre Opofrelser for at
faa «lette I lavstykke undersøgt? Komme ikke
vi idag, saa kommer vel imorgen Challengcr
eller Poroupine tdler ot andet af de med stor
Flothed af det rige England udrustede
Krigsskibe og greier deu Sag. Ja hvorfor
over-hovedel gjøre noget for Videnskaben? Man
stræver saa dygtig med den udenlands; det
vilde være langt billigere blot at indføre
Resultaterne færdige og tillavede8. Men den til
Trivialitet gjentagne Sætning, „gaar det ikke
frem. saa gaar det tilbage", gjælder ogsaa her.
Det er i Videnskabens Verden som i
Maskinernes og de praktiske Forbedringers.
Disse udbredes jo nu temmelig uhindret, og
«log er Fordelen i aldeles væsentlig Grad
størst for det Folk, livor man bar lagt
Hovederne i Blød og gjort Opfindelsen. Før
andre have tilegnet 8ig den og afpasset den efter
sine Forhold, er den paa Udgangsstedet
allerede almindelig udbredt og har modtaget
forbedrende Mo«!ifikationor, der begge Dele gjøre,
«»t man der i Konkurrensen tager Luven fra
de andre.
Vil Norge ikke gjøre Anstrængelser, saa
faa vi fiwle os i. at det gaar agterud med
os. Vore Fsedre have efterladt os et godt
Exempel. 1 Begyndelsen af vor Frihedstid
udsendtes Hausten lil Sibirien for at lede
efter den ene magnetiske Nordpol. Det er
fortalt, at «len Affære kostede alt i alt omtr.
11000 Spd.. en uhyre Kapital efter Norges
Rigdomskilder dengang. De Penge vare dog
vel anvendte; tlet var første Gang, Norge
meldte sig blandt Europas Folk somJDelfager
i det videnskabelige Fællesarbcidc: Kanske
ligesaa meget som Reisens direkte Udbytte
føiede Bevidstheden herom et Plus til vor aan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
