Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
fremgnar, nt ikke Luften kan væro Kilden til
dette varme Vnnd i Dybet, men at der mna givea
andre Anrsnger, og disse ere du varmo
Strømninger fru Atlanterhavet. Tau de Bunker, som
omgive Norgos Kyst, tindo vi omtrent don narnmo
Temperatur aom i Dybet i Fjordene indenfor,
hvoraf vi slutte, at detto sidste modtager sit
varme Vand uf det, som flyder over Buukcrue.
Lignondo Banker med varmt Bandvand flndes
mellom Færøerne og Island, medens
Færø-Shet-land-Rcndcn allerede i 320 Favnes Dybdo or
fyldt med iskoldt Vand, som øver en stærk
Afkjøling opovor. Af disse Forhold »or man,
at det vnrmo Vnnd fra Atlanterhavet boholder
sin Vnrmo i Dybet, nnnr det gnar over on
Banke, medens dot afkjøles i en mærkbar Grad,
nnnr dot strømmer over et iskoldt Underlag.
Betydningen af Kystbankerne for Norges Klima
træder nu klart frem. Den varme Strøm fra
Atlanterhavet, som gnar mod den norske Kyst,
strømmor ovor Kystbnnkeme og bliver ved
den beskyttet mod Afkjøling fra neden,
san-ledes nt den beholder sin Varme ligetil
Spidsborgen og det hvide Hav. Paa denne Mnndo
fyldes de dybe Fjordbasinor, som ligge indenfor,
med varmt Vand, som stadig fornyes. Idet nu
Kystbnnkcrnc pan den ene Side bevare den
atlantisk» Strøms Varme i Dybet og pnn don
anden Side holde Ishavets iskolde Vand borte
fra Kysten, kan man sige, nt Norge har sine
Kysthnnker nt t-nkko for sit raildo Klima; uden
disse vilde Ishavets Vnnd fylde vore Fjordo og
bevirke en snadnn Afkjøling af Vandets
Overflade, nt Norge» Klima vilde nærme sig
Grønlands.
v
IF. C. Brøgger. Om Beskaffenheden af
Gruset ved Uougcsater paa den romerikske
Slette. (Geologiskn Föreningens i Stockholm
Furhandliugnr. Bind III. Side 234). Forfatteren
har med dette Arbeide gjort Begyndelsen til
Bearbeidelsen af ot nyt Felt for vor Geologi,
nemlig den detaljerede Undersøgelse af de
»aa vidt udbredte Gruslng.
Pnn do geologiske Kartor nor man
eøndon-for Kidsvobl og Ilurdnlssø store Stnnkninger
betegnede som Sand og Rullostenslag. Detto
cr den store romerikske Slotte, hvis jaerne
Flado allerodo vod on flygtig Gjennomfart pnn
Jornhnnen falder den Keiscnde i Øinono som
et i vort Fjeldlnnd ikke hyppigt forekommende
Landskab. Om end i dot storo kjondt som
bestaaendo af Snnd og Gru», lmr ninti kun lidut
kunnet studere den i mere detaljorodo Forhold.
De Snit, som ere nnbnedo nf Bække og Veio,
give ikke megen Oplysning, da snadnnno meget
snart bedækkes af udrusende Sand og
over-groonde Græs- og Buskvegotntiou.
Et enkelt Sted har man imidlertid,
Han-længe det varer, god Anledning til Studier,
nemlig vod ot Grustag pnn Sletterne ved
Ilougc-smtor mellem Jernbanestationerne Trøgstad og
Dal. Her visor det sig, at Gruset er Inget,
nedentil væsentlig Sand, oventil mere Grus.
Steno pna moro ond én Fod oro ikke hyppigo;
de Hoste oro kun pna nogle Tommer. Stenenes
Forin er gjcnncmgaacmle uregelmæssig; men nlle
Kanter og Hjørner ere afrundede som pnu Stene
i Flodleier. Regelmæssigt tilrundodo Stono oro
8jeldno.
Forfatteren sammenligner Stenene med dem,
som (indos i Gulelvens I.oie ved Støren i det
Tbrondhjotnsko. I don tørro Sommertid liggo
her store, flado Strækninger nf Elvens grundo
Leie blottede eom StcutdeUer udelukkende
be-Rtanende nf rullodo, knut rundede Sten. Pna
disse Stenmarker kunde lian gnn og lodo on
Time uden nt finde flere regelmæssigt formede
Sten, ond nt linii kunde bære dum hjem i sin
Tnsko.
En Undersøgelse af Stenene« Bergart
fore-toges, og det viste tig, nt iudpnn Halvparten
bestod nf Bergarter, som ikke cro at »øge i fast
Fjeld i Nærheden, mon først adskillige Mil
nordenfor.
Spørger man sig selv om, hvorledes disse
Steno ere transporterede til sit nuværende
Leiested, pnatrængor sig don Tanke, a» Grustagets
Lng boston nf oprindeligt i Istiden vod Gletscher
freuiidæbt Moræuegrus, soiu of rindende Vands
Omhvirvlon or pnanyt bearbeidet ved Havkant,
hvorved Stenene have modtaget sin kant
rundede Form samt ero blevno afleirodo i Lng.
OsicaUl Hccr: Uehcr die. Bflanzen-
Vcrstci-nerungenvon Andö in Noneegen. (Sepnrataftr/k
nf ot Tidsskrift?) Om Plniitoforstoningor fra Andø
i Norge. Sommeren 1875 gjorde en Mand
en Snartur fra Heidelberg op ovor
Polarcirkelen til Andø, tilbragte der ou Ugos Tid i on
Fiskerhytte og drog snn direkte tilbage til sit
Hjemsted i Tydskland. Hensigten med denne
Snnrreise, der foretoges af den for sine
Undersøgelser af vulkanske Egne (A/.orerno,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
